Nå ja - Laura har været kreativ og det er jo snart jul ...
15 December:
Høst rapport, hvad skal den bruges til ?
Måske et underligt spørgsmål (men det er jeg jo ekspert i) men hvad bruges den egentlig til. Vi samler jo nogle data over druerne og sammenligner dem typisk på sukker, syre og udbytte.
For at kunne få lidt styr på sammenligningen, så ønsker vi at vide om druerne er høstet i drivhus, op af væg eller på friland. Placering i kongeriget, rækkeplacering, retning, jordbund osv. er jo også ”nice to know”.
Med tilstrækkeligt input, så kan man jo putte data ind i en database og får alle mulige konklusioner ud.
Hvis f.eks. alle avlere der dyrker Rondo på mager lerjord, høste 10 Oe under gennemsnittet, ja så skal man jo nok dyrke sin Rondo på en anden jord !
Hvis f.eks. alle avlere der dyrker Rondo på Lolland har mere end 10 Oe over gennemsnittet, ja så skal man jo nok dyrke sin vin på Lolland !
Sådan kunne jeg sikker blive ved længe, men det kræver jo DATA. Så indsend venligst så mange data som muligt !
Men, det jeg egentlig ikke rigtig forstår er: Hvorfor er de absolut vigtigste parametere ikke med i høst rapporten ?
Nedbør: Her tænker jeg ikke så meget på planternes behov for vand, men på antallet af regnbyger. Hver gang druer og blade bliver våde, så underafkøles de efterfølgende mens vandet fordamper. Resultatet er kolde druer og blade i lang tid efter nedbøren. Nu er det ikke til at måle antallet af byger, men antal mm på årsbasis kan jo give et praj i den rigtige retning. Dette års varmegrad tal var næsten 900, faktisk et rimeligt tal. Således kan druernes dårlige sukker altså kun tilskriver den megen regn.
Varme grad dage: Den absolut vigtigste parameter for en overordnet vurdering af en lokalitet. Vi får ganske vist fine kort fra Hanne Lindhart hvert år, men det tager altså ikke højde for meso-klimaet. Den lokale placering af en vinmark kan ændre drastisk på dette tal. Varme grad dage kan selvfølgelig ikke måles uden en vejrstation. Men vi er jo efterhånden en del der har anskaffet os en sådan. Hvorfor så ikke give mulighed for at levere disse data ?
Skygge: Kender ikke mange der har anlagt en vingård op af den nordlige grænse til en gammel Bøgeskov. Men man kan jo have naboens træer der skygger en del af dagen. Specielt i sensommeren, hvor skyggerne er lange. Denne parameter er ikke så nødvendig hvis man kan levere varme-grad-dage tallet.
Læ: Alle kender vist også vigtigheden af læ for frugtavl. Kender du nogen frugtplantage som ikke har læhegn? Nej dem er der ikke mange af, men mange vinavlere har måske plantet et læhegn som er på vej op. Alligevel høster de jo gerne druer hvis der er nogen. Altså har du nogle lidt specielle data, som ikke lige kan sammenlignes. Eller er det os andre med rigtig gode læhegn som har specielle data ? Fakta er at Høstrapporten ikke giver mulighed for at fortælle dette. Denne parameter er heller ikke så nødvendig hvis man kan levere varme-grad-dage tallet.
Nu har jeg læst vinavler-forum's indlæg hvor der hentydes til at rapporten kan blive for omfattende. Hertil kan jeg kun beklage, men der er mange parametere som bestemmer årets høstdata. Jeg syntes dog ikke dette skal forhindre andre i at have muligheden for at samle og sammenligne data.
28 Oktober: Ja så er der presset vin, ikke i lange baner. Det blev kun til 35 L. Jeg havde dog lyst til at prøve noget nyt, så jeg havde bestilt et presse underlag og et presseklæde i Tyskland.
Presseklædet er blot et stykke stof på 90 x 90 cm. Stoffer er lidt specielt, da det stortset ikke opsuger væde. Underlaget er blot nogle lister som er banket sammen til et rillet underlag. Det var forholdsvis dyrt, ca. 10 Euro per styk. Men jeg tænkte det måtte være noget værd hvis det kan sælges til disse penge.
Om det så virker ? Faktisk JA, det virker rigtigt godt endda. Normalt plejer jeg at presse 4-5 gange for at få det sidste saft ud af pulpen. Men med dette sæt, så kan presningen begrænses til max 2 gange.
Endvidere så holder klædet så ganske udmærket på smat og pulp, så pressekurven næsten ikke blev beskidt. Den helt store fordel er at løbevinen eller "vin de goutte" løb utroligt let igennem klædet. Faktisk så godt at man stod tilbage med meget lidt pulp. Hvis man pakkede resterne sammen i en klump, så kunne man meget nemt presse vinen i hånden. Dette må være den ultimative blide behandling af vinmosten !!!
Jeg havde købt et stykke på 90 x 90 cm og passer til min Ø 30 cm presse. Men stykkerne fås i mange størrelser, og jeg vil tro at et 120 x 120 klæde vil kunne indeholde pulp fra en 25 L ballon. Så er du nybegynder, så glem alt om en presse til rødvin i starten.
Den vin, der tages ud blot ved hjælp af tyngdekraften,
kaldes vin de goutte og er af en højere kvalitet end den, der presses
ud af chapeau'en (vin de presse). Ref Claus Prahl
"Fra vand til vin"
22 Oktober: Jeg var så heldig at finde en enkelt klase i vingården, som var Rondo x Regent. Den var modnet nogenlunde, og da der har været mange meninger omkring kærnernes udvikling i år , ja så har jeg taget et billede:
Det er jo ikke de mest modne kærner.
De sidste rengjorte kærner var endda mere brune, så jeg vil mene at de folk der har haft i i maven og først høstet Rondo her i efterårsferien, ja de har faktisk haft næsten modne druer. Dog er jeg klar over at mange har haft kraftige angreb af stilklammelse... Jeg har sjovt nok ikke det problem her, og kan undre mig over hvorfor.... Max 3 klaser er set med mere end 50% stilk råd. Jeg har dog haft det ind imellem og her er et billede af "sygdommen" som ingen ikke rigtig kender årsagen til. (der er dog mange formodninger !!!)
Læg mærke til den almindelige stadig sunde og grønne stilk der går ned i klasen til højre. (Rød pil) Den venstre del af stilken er stadig brun tæt ved druerne, og sådan vil stilklammelse se ud inden angrebet af gråskimmel.
18 Oktober: En del har spurgt til Piroska, og jeg bringer så her de sparsomme oplysninger jeg har.
Piroska: Jeg har egentlig ikke ret meget på den. Blot at Karsten Klitø har haft den en del år. (jeg har sikkert fået den af ham..) Han har de sidste par år sorteret kraftigt ud i hans testplanter, men netop Piroska er blevet tilplantet ! Grunden til Karstens ønske om flere planter er at den modner godt i NordJylland og at smagen er GOD. I gode år vil der være lidt muscat smag i druerne. Druerne er forholdsvis små, og minder lidt om Siegerrebe. Planten vokser endvidere langsomt. Den har i år en meget lav syre, hvilket er rimelig positivt !!! De 2 af de 4 klaser er faktisk ret så store, op imod 20 cm. Men vægten er ikke stor, da druerne som nævnt er små. Klase opbygningen er meget løs, så gråskimmel skulle være let at bekæmpe. Der er i år ikke en eneste dårlig drue på denne plante!!!
Det er en 100% ren Vinifera sort, så
den får altså alle sygdommene….
Forældre er Zala Gyoengye x ( Terre Promise x Rezso) Zala Gyoengye
= Perle von Csaba som er en MEGET tidlig
sort.
UPS ... der var jeg for hurtig, Jeg fik forvekslet Perle von Csaba med Csaba Gyoengye som ikke er den samme. Csaba Gyoengye er dog moder til Perle von Csaba, og det som fik mig på spanden var at PIROSKA er ophøjet til 100 % Vinifera i den tyske database. Men det gør den altså ikke til en ren Vinifera genetisk set. SORRY og tak til Bjørn Madsen for at gennemskue fejlen. Konklusionen er altså en god chance for lidt resistens, selvom det resistens givende ophav er et led længere tilbage.
16 Oktober: Har nu høstet de sidste druer her d. 15 -10. Der blev desværre kun til 4 små portioner a ca. 10 kg. Jeg har valgt følgende 4 gær: Symphony, Ruby, GRE og S6U.
Druerne var faktisk ret så sunde, ingen gråskimmel overhovedet. Mange klaser er dog spist / ødelagt af fugle (ingen net her) Druer i skygge var med nogen syre. Druer i god sol var dejligt søde, og må nok anses for at være ganske gode til rødvin.
Gæren blev startet med 40 C varmt vand i en kop, her i blev gæren så udrørt (ca 1 tsk). Stod i 5 min, og en lille sjat most blev opslemmet i gæren. Dette blev gjort en 3-4 gange og tilsidst, efetr 5 min, tilsat spanden. Alle gæringer startede fint op.
14 Oktober: Ja man kan jo være heldig, nu er bladene jo begyndt at falde af. Så se lige hvad jeg fandt her mellem en masse potter:
En glimrende velsmagende og moden drue. Var jo selvfølgelig spændt på om der var navnelabel i potten. Det var der, navnet er - PIROSKA - ganske vist har Karsten Klitø talt om denne drue i mange år, og jeg kommer vist til at give ham ret. Her er en spændende sort, som bør prøves lidt mere.
30 September: Ja jeg gemme altså lige disse Text-TV billeder, som prøver at gætte på vejret fremover. Det går stærkt, og forskere regner og regner..... det som de vist glemmer en gang imellem er den accelererende effekt. Nå først noget så stabilt som jordens klima begynder at bevæge sig i en anden retning, ja så er der noget der flytter sig. Is kærne boringerne i grønland har jo også vist at der for mange 1000 år siden, har været perioder hvor klimaet har ændret sig drastisk på bare 30 år. (Meteor nedfald ?)
29 September: Føj for en sensommer, der bliver bare ikke gode druer her. De kan da spises med god vilje, men de er slet ikke modne nok endnu. Andre år er der altså druer i gærspanden på dette tidspunkt !! Det eneste jag har sat i gæring er dette:
Den absolut mindste produktion som jeg har prøvet. Sikker max 1½ dl most. Det er ved at være pressetid.... indholdet er 6-7 små klaser fra min SL 201-1 og -2. Desværre tog snudebille larverne alle rødderne på min -2 og -3, og hvepsene har ædt halvdelen af druerne.... altså i drivhuset ! Allerede nu er der en dejlig markant duft i glasset, hen af den helt rigtige. Druerne lå på ca. 92-98 oe. og har været modne i 7-8 uger. Jeg ville dog se om de blev på klasen, da Rondo jo har det med at smide druerne når de er meget modne. Det gør disse tilsyneladende overhovedet ikke. Faktisk var -3 druerne sidste år ikke til at hive af klaserne.
3 September: Nå ja, så er Suffork druen moden i drivhuset. Perlette er allerede færdig. Jeg har ikke haft druer på denne plante før, så det var spændende at smage en "ny" drue her. Suffork er kærneløs, og smager rigtig godt. Den har 95% europæisk druesmag. Rigtig god til børn... og mig. Jeg hader kærner i druer.
1 September: Ja så gik sommeren. Eller har den overhovedet været her ? Ser vi på Varme Grad Dage indtil nu, så har jeg rundet 757. En god September – Oktober kan let give 150 ekstra, så vi muligvis rammer 900 her på midtsjælland. Det er faktisk over middel:
Maj, Juni og August har alle ligget ca. 1 C over snittet. Kun Juli har været koldere.
Så forventningen til de få druer der er tilbage er stadig OK. Véraison var jo også ca. 1 uge tidligere end de sidste 3-4 år.
30 August: Først var det Ris, så var det poppel træet, så blev det ukrudts-sorten ”gåsemad” og endelig blev det Pinot Noir. Banan fluen blev det også, og så lige menneskeracen.
Fælles for de nævnte levende organismer er: Deres komplette DNA er nu kendt og registreret. Om det så kan bruges til noget, ja det kan tiden kun fortælle. Men faktum er, at man nu kan man give Vinifera vinter tolerance, meldug resistens osv.
Forskere påstår dog, at det kun er for at forstå vinplanten at man har kortlagt genomet. Ganske vist har man i mange år brugt teknikken ”satellit DNA markers” til udvælgelse af specielt gode frøplanter, men tro mig resten vil også blive brugt !
Der tales således allerede om at booste smagen i druerne. Man har nemlig konstateret dobbelt så mange gener som vedrører aroma, således kan man jo spore smagen i vin tilbage til genom niveau.
Konsortiet "French-Italian Public Consortium for Grapevine Genome Characterisation” udvalgte Pinot Noir da man mente at netop denne sort er det moderlige ophav til stort set alle de kendte vinsorter.
24 August: Så begynder det at se ud som vindruer, og sukkeret begynder at blive dannet.Rondo er lidt under 45 Oe her, lidt bagud i.f.t.andre steder. Men lad os nu ser hvordan det går...
Solaris og Osella ligger på 55 Oe, men ES 9-7-48 er helt oppe på 75 Oe !!! Der er noget specielt hurtigt i denne vinplante. Solsorten er kiste-glad, nu er der gilde igen. Åh jo, Marachael Joffre er allerede væk, tak til denne forbannede møj-fugl.
24 August: Her er hvad Ministeriet ønsker at opdatere ...
Nye sorter og grundstammer i bekendtgørelsen
I bilag 1 foreslås følgende sorter indsat:
Endvidere foreslås listen i bilag 2 opdateret med grundstammerne 420A, Gravesac og Riparia Glorie.
Opdateringen af bekendtgørelsen forventes gennemført i løbet af august/september 2007.
Det forekommer noget besynderligt at få Müller-Thürgau og Riesling med på listen. Men det er jo et frit land vi lever i. Eller syntes der at mangle mange nye navne ...
13 August:: Her er så billeder fra de sidste 5 år, stortset ens start af farve i 2003, 2004 og 2005.
2006 og 2007 ser her den 13 August ud til at være suverent tidligst:
20 Aug. 2003 20 Aug. 2004 24 August 2005
21 Aug. 2006 13 Aug. 2007
AH, jo vi skal også lige have et billede af Elmer Swensons 9-7-48:
5 August: Så er de første blå druer på vej, det er som sædvanlig min ES 9-7-48 som er på banen. Alle klaser på vinstokken er samme farve. Imponerende, blå druer i første uge af August. Jeg burde plante nogen flere og prøve at lave vin af disse druer. Et er sikkert, denne sort vil glimre ethvert sted i Danmark.
ES 9-7-48
24 Juli: Næste Onsdag har ALDI en beskæresaks på tilbud. Prisen er kun 60,- kr og det er billigt for en saks i rustfrit stål !!! Faktisk er det jo kun 30,- kr stykket !!! Check lige at saksen har et helt lige i snittet, hele vejen ud til spidsen, er den ikke det byt den til en anden. HUSK Aldi tage alle varer retur 4 uger efter køb, uden spørgsmål.
13 Juli: Ja så er høst rapporten vel ankommet alle steder. En meget kritisk gennemgang af sorter er lavet af LH og en tak til Lars Hagerman for dette. LH skriver; ” I temperaturmæssigt dårlige år har Orion vanskeligheder ved at modne …” ja se det er jo det jeg har prøvet at fortælle, i mange år. Men hvis vi nu absolut skal bruge det her mærkelige sukker-syre index ja så tog jeg lige alle data for Orion gennem de sidste 8 år, og sammenlignede dem med Ortega.
Orion snit = 59
Ortega = 89
Solaris (2006) = 126
Et syre – sukker tal skal være mindst 75 for at være nogenlunde fysiologisk modne (LH) og druer med ca. 50 betegnes som totalt umodne (LH).
Ja så er det jeg ikke forstår, hvordan kan FDV have Orion på deres liste over anbefalede sorter ? og ikke Ortega ? Ganske vist er Ortega en ren Vinifera og kan være vanskelig at dyrke uden sprøjtning, men Madelaine Angevine er jo på listen og den er også 100% Vinifera. Solaris er dårligt nok nævnt på vores hjemmeside, men i det ret så jævne år 2006 har denne sort præsteret 126 i syre – sukker.
Vågn dog op !!! Her er der en sort som bare er til danske somre !!! Måske den er for tidlig, og hvad så …. Så høster vi den da bare lidt før. OK jeg har haft den her på farmen i 6-7 år nu, og den kan drille. Hvepse problemet er stort !!! der skal findes en løsning her. Den er super sund, men får let gråskimmel i klaserne når druerne bliver bløde så tidligt i efteråret. Nå ja så er der jo vinen, den bedste vin jeg har lavet er på Solaris.
OK hvis det ikke lige var for Bjarne Ingstrup, som lave god vin af Orion-Sirius hvert år, ja så skulle Orion virkelig have sparket !!! Men men men, det jeg virkelig prøvet at sige (igen og igen) og egentlig kan jeg være totalt ligeglad, lad os dog få sat lidt system i afprøvning af sorterne. Der findes sikkert stadig mange spændende sorter til Danmark, og findes de ikke så lad os dog lave dem selv !!!
Nu nævner jeg syre – sukker tallet som mærkeligt. Hvorfor nu det ? Jo nogle sorter er jo født til høje sukkertal, f.eks. Solaris, andre er til mere jævne sukkertal som f.eks. Orion / Sirius og selv Rondo er kun til omkring 85 Oe.
Officielle tyske syretal er omkring 10 g/l, så set med Geisenheims egne øjne vil Rondo kun kunne opnå 85 i syre – sukker tallet. 1981-1998 tallene er helt præcis 83 – 10,4 = 79. Altså ”kun” lige præcis over de anbefalede 75. Husk nu lige på at dette er tyske tal fra Geisenheim !!! Bolero har 1981-1998 tallene 88 – 6,8 hvilket giver 130. Denne sort er altså ”født” med et meget bedre index, og fortæller faktisk ikke noget som helst i sammenligning med Rondo. Smags aromaerne i druerne udvikles kraftigt i slutningen af modningsfasen og her vil en Bolero jo hurtigt kunne give et ”rimeligt” syre-sukker tal på 60 ( 60 Oe – 10 g/l syre) ala Orion, uden dog overhovedet at være færdig udviklet.
Grunden til at det går så grueligt galt er derfor: Nogle sorter er født med lave syretal og andre som Castel er født med høje syretal. Dette tages der ikke højde for i den hurtige udgave af sukker / syre
4 Juli: Ja det sker noget i drivhuset. Jeg ved godt det ikke har den store interesse for frilands dyrkere, men jeg har jo klaser på SL 201-2 for første gang i år
. 
Sukkeret er i de mørke bær er allerede på 62 Oe, hvilket forekommer mig noget højt, da klaserne faktisk kun lige er gået ind i modningsfasen (Veriation). Jeg har heldigvis fået plantet en del af de nye sorter i vingården, så jeg kan se hvordan de opfører sig i den virkelige verden.
Ellers er det hele AHT, vand vand og atter vand. De sorter der blomstrede igennem, har det fint. De der har forsøgt de sidste par uger, bliver noget blandet .... og de som ikke nåede at starte, de venter stadig.
Alt det vand har jo sine triste følgesvende, der er set enkelte blade med vinskimmel. Det måtte jo komme, når Danmarks kortet har være rødt de sidste 14 dage. Desværre er der meldt om vinskimmel over hele landet, så der komme desværre gang i sprøjterne rundt omkring. Jeg har jo været heldig ikke at skulle sprøjte her de sidste 2 somre.
Det har også været umuligt at lave nye krydsninger i år, da poserne (som skal være af papir) er klasket sammen. Måske de første poser har nået at sætte lidt polen af inden posen er klaskede helt sammen. Lidt meget ærgelidt da jeg har fået fat i en del spændende pollen !!!
Eller mangle jeg kun at binde 3 rækker op, så jeg er lidt mere med end sidste år....
Så ankom VINPRESSEN jo for et par dage siden. Se det var positivt !!! Vores nye formand har et dejligt syn på fremtiden. Jeg tror Jean vil sparke FDV endnu et skridt frem. Vi skal jo helst alle samarbejde og det kan vi kun med oplysning og åbenhed.
21 Juni: WOW, fik lige en mail fra staten Washington , de plejer at være en hel del tidligere i gang derovre. Breddegrad < 50 så det er jo på højde med Geisenheim. De taler nu om at deres blomst er meget tæt på…………. Her er den jo overstået for mange sorters vedkommen. Nå men de var jo også lidt imponeret over at de havde 37 % flere varme-grad-dage en normalt.
Jo jo, så måtte jeg da lige checke. Sidste år havde Maj og Juni 201 varme-grad-dage, ganske importerende da en kold dansk sommer jo har 650 på hele året !!!
Indtil i dag, den 21 Juni har vi haft 304 varme-grad-dage og vi er kun 20 dage inde i sommeren. Det kalder jeg et varmt og tidligt forår. Det kan blive en kanon høst, hvis det bare ikke bliver FOR varmt.
Alle Vinifera + Regent + Phoenix er dog ikke ikke sprunget ud endnu. Regnen vil sikkert nok udskyde det lidt endnu.
Rondo er i fuld blomst, men der mangler jo stadig en del klaser, og det vil nok give en lidt større spredning af klasernes enshed.
Jo for resten, Sl 201-1 havde jo lige 40 Oe i drivhuset !!!!!
15 Juni: Danmark blåstemplet som vinnation Med en ny tilladelse fra EU kan de 23 danske erhvervsvinavlere om en uges tid for første gang hælde vin på flasker med både oplysninger om regional betegnelse, høstår og druesorter på etiketterne, skriver 24timer.
12 Juni: Ops, så er der gang i flere sorter. LM, til-dels Rondo og til-dels Solaris er i blomst. Vinifera har i år sat meget store klaser, det ser GODT ud, rigtig godt ud. Palatina har "kun" sat 20 cm store klaser ….
10 Juni: Øj øj øj, en lille tur i vingården viste at min ES 9-7-48 allerede var blomstret færdig. Det er tidligt, meget tidligt…. Den har således været i blomst omkring 6-7 juni vil jeg tro, for det var her vi startede med ca. 25 C. Sidste år blomstrede den ca. 24 Juni. Desværre kunne jeg ikke nå hele turen rundt, men Rondo og Solaris så nu ikke ud til at være kommet så langt.