Fra tekst-tv havde jeg skrevet Michael Gunnersen’s telefonnummer ned på en lap papir. Derefter ringede jeg Michael op, for at høre om vinavler-foreningen. Jeg meldte mig hurtig ind, og fik tilsendt et gammelt nummer af klubbladet. Herefter kommer så det første suk : Var det ikke muligt at få genoptrykt nogle af de gamle numre ? Eller endnu bedre, findes der en artikel oversigt, så man evt. kunne rekvirere interessante artikler. (evt. på elektronisk medie) For det viser sig jo hurtigt at der ikke findes meget litteratur omkring dette emne (dansk vinavl). Nu er jeg jo godt klar over at bestyrelsen har nok at lave, så dette kunne bestyrers af et medlem. (gerne undertegnede)
Der findes dog en rigtig god bog, Jørgen Andersens “Dansk Vinavl”. Men såvidt jeg kan forstå, så kommer der hele tiden så mange nye impulser, at det kan være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige for tiden. Bl.a. hvilke sorter skal jeg vælge ? Læs om den sidste nye bog Nu ved jeg godt at det er det, der er det spændende, ved denne hobby. Men som begynder er det meget svært at træffe en beslutning. Hvilke planter der vokser godt, hvilke der bærer velsmagende druer og hvilke er gode til vin.
Inden Michael og Oles møde, gik jeg jo med tanker om... ja skulle
jeg lave vin a la Margaux eller måske Pauillac’agtig .... jo
sådan en gammel 3’ugers vinbrygger som mig skulle da nok kunne lave
lidt af hvert. Uha det var svært ! Men efter et par møder
i foreningen, så gik det jo hurtigt op for mig, at sådanne
kvalitetsvine kommer vi nok aldrig til at lave. Det er jo ikke for ingenting
at netop fransk vin, til tider kan sælges for nogle helt urimelige
priser.
Efter et par smagsprøver, på vores generalforsamling,
så tror jeg det er muligt at lave en virkelig god og velsmagende
hvidvin. Rødvin er jo nok en noget større udfordring, som
jo desværre nok også kræver mere velmodnede druer. Og
her er det mine tanker begynder at blive lidt forvirrede. For hvilke forhold
skal jeg give min kommende vinmark ? Tænk engang, jeg kunne ikke
finde et eneste ord, nogen steder, om rækkerne skulle være
nord/syd eller øst/vest. Jeg mener dog at de “kloge” siger, de skal
være nord/syd, for så får rækkerne lige meget sol
på begge sider. Når jeg skriver de “kloge” så mener jeg
typisk de folk som har været i branchen længere end jeg. Nord/syd
rækker giver endvidere mere læ for vores evige vestenvind.
Men ved middagstid, hvor dagen er varmest, så er alle druerne jo
i skygge !
Er det mest fornuftigt med en masse varme, når den er der ? Eller
er det bedre med en højere gemmemsnitstemperatur ? I min elektronikvisdom
( jeg er elektronikteknikker) så er der noget med at molekylehastigheden
stiger til det dobbelte på bare 10 C0. Det vil sige, at der virkelig
sker noget når det er varmt. Altså midt på dagen når
det er aller varmest så er det her druerne modner, eller er det ?
Dette spørgsmål er der nok ikke nogen der umiddelbart kan
svare på.
Nu ligger skellet på min nyindkøbte mark altså,
sydøst/nordvest så derfor blev mine rækker sat derefter.
Men det er et helt bart stykke landbrugsjord. Jeg er dog heldig med en
svag skråning mod syd, så er der chance for at forårsfrosten
løber ned af bakken. Men vinden suser bare igennem alt. Altså
må der gøres noget. Læbælte var der nogen der
sagde, og jeg gik på jagt efter litteratur. Det viser sig at danske
frugtavlere har gjort sig mange tanker herom. Hvor mange æbleplantager
ligger på helt bar jord ? Ikke ret mange vel, der er altid læbælter
omkring disse frugtplantager, og hvorfor vil jeg prøve at forklare
lidt mere om her.
Lidt kommentarer omkring læ’s betydning. : Den udvalgte
plet på marken, er ikke rigtig noget i sig selv. Der må skabes
nogle rammer omkring den, så den får sit eget “microklima”.
Mine tanker gik hen imod “Den Engelske Køkkenhave” som blev vist
i TV. Her var haven omkranset af en 3 meter høj murstens mur. Men
den idé blev hurtigt forkastet igen. For dyr en løsning.
Men sikker en meget effektiv !
Et spændende kompromis, må være et levende hegn kombineret
med en kunstig læskærm. Evt. i klar plast eller glas. De lidt
højere grene fra læhegnet, skaber en hel del turbulens og
dæmper herved vinden. Den kunstige plastskærm tager så
det sidste af pusten !
Et levende hegn, er helt sikkert pænere at se på. Det er
godt nok længe om at vokse op, men det er vinstokkene jo egentlig
også. I Frankrig regner man jo ikke med vinstokke under 5 år
! Så vores planter skal vel også have en vis alder for at give
“indholdsrige” vine. Denne påstand understøttes svagt ved
Ole Bønsdorph “gamle vingård” som jo netop i gode år
har givet bemærkelsesværdig gode vine (Er jeg ude på
overdrevet ?). For øvrigt er Ole’s vingård den eneste som
jeg kender til, der har en effektiv hæk omkring sig. Men hvor effektivt
er sådan et grønt hegn så ? Vi skal forstille os at
vinden kommer fra venstre på følgende tegning.
Y-aksen’s øverste del viser hvor mange procent der øges
i : udbytte (æbler), vandreserve, lufttemperatur (dag) og jordtemperarur
(dag).
Y-aksen’s nederste del viser hvor stor procentdel der er tilbage af
fordampning og vindhastighed.
X-aksen viser hvor stor virkningen er i forhold til afstanden fra læhegnet.
Afstanden er opgivet i forhold til hegnets højde.
Kommentarer : Et læhegn har næsten samme gunstige virkning
ud til ca. 7-8 gange dets højde. Er ens vinmark 30 m bred, så
skal hegnet have en højde på 30m / 7,5 = ca. 4 meter.
Af kurverne ses det at lufttemperaturen bliver op til 10 % højere, det vil sige, at en sommerdag med 25 C0 kommer op på næsten 28C0 (gemmensnit). Midt på dagen kan der hentes op til 5-6 C0 mere varme (se næste kurve) og det er da også værd at tage med. Jorden bliver tilsyneladende også varmere, og det giver garanteret hurtigere blomstring ! En for mig uventet gevinst er jordfordampningen. Den bliver hele 40% mindre. Dette kunne vi have haft megen glæde af, med de sidste meget tørrer somre vi har haft !
Læ vil kunne fremme risikoen for frostskader på to måder. For det første ved, at læet virkelig forårsager temperaturfald og for det andet ved at bevirke en tidligere blomstring, hvorved frostens skader bliver mere alvorlige. Nattefrosten kommer i klare nætter med lav vindhastighed, hvor varmeudstrålingen bevirker, at den kolde og tunge luft samler sig lagvis nærmest jorden. En vis mængde vind vil forhindre, at denne lagdannelse finder sted, idet der da vil foregå en nedblanding af varmere luft ovenfra. Ved vindhastigheder på ½ til 1½ m/s kan meget tætte hegn give risiko for, at temperaturen er indtil et par grader lavere i læ. Ved vindstille er der ingen lævirkning, og læhegn kan da undertiden få en beskyttende virkning, fordi jorden i læområderne er varmere, mindre tør og har derfor en større varmeledningsevne, så varmereguleringen fra jord til luft fremmes. Tætte læhegn kan i visse tilfælde også forårsage frostlommer ved på skråninger at danne hindringer for, at kolde luftstrømme drænes videre til lavere liggende arealer.
Altså skal vi lige se efter om vi bygger dæmninger, der holder på vandet (her er vandet = den kolde luft). Det skal lige tilføjes, at læ giver mindre vinterfrost skader.
Fordele : Der er mange fordele, men den vigtigste må være
en 10% forøgelse af gennemsnitstemperaturen. Det er jo trods alt
temperaturen der er den alt afgørende faktor for druernes modning.
Igen må jeg mene at en meget høj middagstemperatur er vigtig,
for hvornår starter sukkerproduktionen ? og er den proportional med
temperaturen ? Eller er det syren der bliver hurtigere omsat ? Vi kender
jo flade og “branket” vin fra meget varme lande, og dette må jo være
de meget varme middagstemperaturer, der er skyld i dette. For jeg går
ud fra at en meget høj gennemsnitlig temperatur, blot giver en meget
tidlig høst. Igen et spørgsmål til de kloge.
Jeg tror også, at planter generelt vokser bedre i mindre vind.
Mindre vind giver også bedre bestøvning, da biernes arbejde
ellers bliver gjort besværlig. Mekaniske skader kan undgås.
Stormskader kan minimeres. Der er mere vand i jorden. Jorden bliver varmere,
af to grunde. Den direkte opvarmning bliver mere effektiv, da omgivelsestemperaturen
er højere og den mindre vind har ikke samme mulighed at køle
den ned igen. Desuden er forbruget af fordampningsvarmen mindre pga. den
mindre vandfordampning.
Læhegnets virkning på vinden :
Som ovenstående tegning viser, så er det ikke helt ligegyldigt hvordan hegnet sammensættes. Er hegnet meget tæt, vil man få en stor virkning, men ikke så langt fra hegnet. Ellers må konklusionen være: ikke for tyndbenet i bunden.
Citat : Hegnets brede er i sig selv uden betydning, men ved levende hegn kan bredden få indflydelse på hegnets trivsel og højdevækst, og kan derved indirekte komme til at spille en betydning.
Man bør nok lige overveje hvad man planter, for hegnet skulle jo ikke blive så højt at det begynder at skygge for vinen. Jeg vil dog ikke komme ind hvordan et læhegn opbygges, men man skal nok overveje nogle ammetræer og så nogle mere vedvarende træer og tætte buske. Jeg er blevet anbefalet Rødel som ammetræ, da det er hurtigvoksende og desuden sætter kvælstof knolde i jorden som de andre træer & buske så kan have glæde af når ammetræerne fældes. Pas dog på ikke at plante noget der breder sig ved rodskud !
Ovenstående tegning viser mere detaljeret hvordan lævirkningen er over henover læzonen. De viste procenter gælder dog kun for vind der rammer hegnet med en vinkel på 90 grader. Er hegnet langt nok, vil en vind der rammer med 45 grader dog kun give ret beskeden nedgang i den totale læ.
Konklusion: Jeg vil mene at læhegn er en nødvendighed, når vi dyrker druer. Hvis der er nogen mulighed for at få en smule mere varme til druerne, så må man tage den og det er der med læhegn. Endda uden for mange ulemper. Den største problem for mig, er nok tiden. Jeg kan ikke vente på at det skal vokse op. Så jeg leger med tanken om en kunstig læskærm. Den vil dog aldrig kunne blive særlig høj, men den vil til gengæld hindre rådyr, harer og andet godtfolk i at komme ind i min vingård. Erfaringer med denne, vil jeg skrive om senere.
Hegnsloven: Eget hegn har enhver lov til på egen bekostning at opføre langs ejendommens skel. Det må dog ikke påfører naboer større ulemper. Højden må således ikke uden naboens samtykke overstige 5 m + tillæg af afstand til skellinien.