Uægte meldug 2002

Ja så har Danmark set de første udbrud af uægte meldug. Det meget fugtige og samtidig varme forår/ forsommer har giver os glæden af denne kedelige svamp. Den er tilsyneladende dukket op over hele landet, men ikke alle vingårde er ramt.

Hvad er det så for en djævel vi har med at gøre ? Først skal vi nok lige have navnet slået fast: Uægte meldug, vinskimmel, dawny meldew, Peronospera eller Plasmopara er de mest brugte. Den rammer bredt, alle Vinifera får den, mange hybrider får den mere eller mindre, enkelte sorter får den slet ikke. Svampen kom først til Europa for 120 år siden. På denne korte tid har Vinifera ikke kunne bygge et forsvar op. Planten reagere simpelthen for sent på infektionen, og når ikke at bygge et forsvar op. Vitis labrusca derimod, lever fint med denne svamp.

Spørgsmålet er nu, hvor kommer den så pludselig fra? Min vingård er 5 år gammel, og der er ikke plantet noget nyt siden starten.

Godt nok har de i Indien målt svampesporer (fra græs) i 15.000 fods højde, og derfor mener de at sporene kan flyve op til 3-400 km. Men Plasmopara smitter ikke gennem luften i første livscyklus. Vi har jo haft specielt meget vind fra øst de sidste par år… så man spekulere jo… nå selv markbrande i Rusland og Makedonien giver røg i Køvenhavn. Men jeg mener at vi må ha’ haft den hele tiden, vi har blot ikke haft omstændighederne til et udbrud.

Hvordan kender vi nu forskel på de 2 meldug svampe? Jo den ægte meldug svamp ses ofte på oversiden af bladene, og er ikke skarpt aftegnet i det angrebne område. (pudder artigt) Plasmopara har kun hvide belægninger på undersiden af bladene, og har en helt skarp grænse til den friske del af bladet. Senere er man dog ikke i tvivl, bladene forsvinder op til 100% i løbet af kort tid. MEN der er forskel i behandlingen af sygdommen, derfor må den konstateres så tidligt som muligt.

Djævelskabet overvintre i visne blade, derfor har du mistanke om uægte meldug så fjern al blad nedfald i løbet af vinteren. Nedfræsning af blade skulle være godt nok. Skulle der nu ligge et blad fra året før, så indeholder det altså kimen til et nyt svampeangreb. Fra bladet afgives nogle såkaldt oosporer. Disse spore vil i foråret begynde at vokse, og vil under rette betingelser afgive nogle zoosporer, men kun i vand. Når oosporene er frigivet, kan de overleve i op til 10 dage afhængig af luftfugtigheden. Har der blot været 65% luftfugtighed i 9 timer, så er der kun 1% spore tilbage. Det vil sige, at smitterisikoen ( 1’st cyklus) er størst efter en lang fugtig periode, efterfulgt af kraftigt regn. Zoosporer skal nu ved hjælp af kraftig regn, sprøjte / plaske op på vinplanterne. Allerede her er der muligheder, for at begrænse angrebet. Veldrænet jord, fiberdug, og/eller grus/sand omkring vinstokken kan begrænse den direkte sprøjtning på planten. Efter spredning af Zoosporen til planten, kræves der nu meget høj luftfugtighed ( 93-95%) og varme om natten (min 13 C). Er betingelserne opfyldt, vil sporen nå at etablere sig, og den vil nu gnave sig ind i plantevævet. Så er der først problemer… for herefter vil cyklus 2 give vindbåren svampesporer, og alt og alle er i farezonen.

Det vigtigste våben imod denne svamp, er lys og luft i vingården. Regn er ikke problemet, hvis ellers vingården får love at tørre hurtigt. Altså absolut renholdelse af jorden omkring vinplanten, samt en beskæring som giver luft omkring vinstokken. Er angrebet i gang, så hjælper svovl ikke. Men jeg har på fornemmelsen, at svovl kan hjælpe i cyklus 1. (altså det første angreb, der kommer ved hjælp af vand). Desværre kan regnen jo vælde ned 7 dage i træk, og så med den varme vi havde i foråret, ja så er der ikke noget at gøre. Min fornemmelse for svovl som hjælp, bygges på et meget spinkelt grundlag. 2-3 vingårde har været flittige med svovl (imod ægte meldug) og har tilsyneladende ikke haft "glæde" af den uægte meldug. MEN det er intet bevis for at svovl virker.

Hvorfor så først et angreb nu i 2002 ? Jeg mindes ikke at vi har haft så lange regnperioder, som vi havde i april / maj samtidig med meget varme om natten. Derfor tror og håber jeg at vores "normale" forår, ikke er til Plasmopara svampen. Dog skal vi alle være opmærksomme ! Svampen udvikler sig normalt hen på sommeren, og jeg skal erkende at jeg i efteråret ikke går og vender alle blade der har fået brune pletter. Derfor kan vi ha haft den i milde angreb uden at vide det.

Alle Vinifera planter bliver ødelagt mellem 75 og 100%. Madelaine Angevine, Siegerrebe og Findling klarede sig bedst, her overlevede næsten 1/3 af de originale blade. Mine nye Amurensis krydsninger klarede ikke smittetrykket, de forsvandt 100%. Mange andre nye er gået samme vej. De er dog igen begyndt med nogle meget små blade, men om de når at samle kræfter til vinterkulden…. Tja kan kun håbe. Værst er det dog med Don Muscat, den er angrebet 300% dvs. den er kommet 3 gange og gået igen 3 gange. Den er en magnet på Plasmopara sporer.

Rondo og Gm8221-3 er ca. 15% angrebet, men bladene vil ikke rigtig overgive sig. Derfor er der kun ca. 5 % reelt blad tab. Leon Milot har den på 25-30% af bladene, men den er stort set ligeglad, vokser bare videre. Største overraskelse, Regent med sine fine sarte blade, intet overhovedet..

.

   (1) Ca. 7-12 dage efter infektion, ses der tydelige gule pletter/ arealer på bladenes overflade. Den gule farve bliver herefter brun, og det angrebne område visner.  

 (2-3) På undersiden ses tydeligt cyklus 2 svampesporene.

(4) Efter en uges tid, visner bladet kraftigt.

(5) Endnu en uge og planten er fri for blade.

(6) Herefter prøver planten at starte forfra. (Don Muscat 8 august) blot for at miste det hele igen.

 Sorter der er svært angrebet, forventes ikke at giver druer, da uægte meldug også går på drueklaserne. Selvom mine Rondo er rimelig angrebet, så har jeg kun fjernet 40-50 druer i alt, dvs. mindre end en drue per plante statistisk set.

Sygdommen i udbrud, kan begrænses med såkaldt "bordeaux-væske" . Dette er i sin enkelthed blot kobbersulfat og kalk blandet op i vand. Da EU godkender denne sprøjtning, også i økologisk vinavl, så kan jeg ikke se hvorfor vi andre ikke, med god samvittighed kan gøre det samme. Der skal i samme moment, lige fortælles at kobbersulfat er et livsvigtigt næringsstof for vinplanten. Mangler din jord kobber, og det gør den helt sikkert, så er det også kobbersulfat der skal gødes med.