3 april: Så er de en opdateret liste med de sidst ankomne planter i 2004. Her er listen, som også indeholder 86 korte sorstbeskrivelser.
22 Marts: Uh godt det ikke er her, men flere steder på vestkysten i USA er der udsprungne knopper. Ganske vist er der normalt noget tidligere "budbreak over there" end her i Dk, men vi taler om 1 måned tidligere end normalen.Så nu har de altså næsten 2 måneder med neglebideri indtil frost er definitivt slut!! Her er knopperne ved at være grønne, i drivhuset. Vingården har stadig 20 cm sne flere steder, så her sker der nok ikke meget......
10 Marts: Tjaa foråret lader vente på sig, temperaturer på -10 C om natten er stadig hverdag. Baden Tyskland, har normalt nu et spirende forår, men også her ligger sneen stadig. Jeg føler ingen bekymring for planterne i vingården, kulden er kommet ganske stille og roligt. Så planterne skulle ha' haft mulighed for at deklimatisere sig igen.
Under sneen ligger knopperne klar til udspring. Solen er også ved at få magt, som ny drivhus ejer, så er jeg meget oveerrasket over energien i solen, selv med frostgrader uden for, og begge vinduer åbne på fuld gab, ja så er temperaturen i drivhuset ofte over 16 C. Husk at vande evt. potter i drivhuset, de tører ud !!!
Nej, det er ikke Larsen ved en af hans nye krydsninger, men en vild Vitis aestivalis fra Virginia USA. Billedet er fra http://www.chateau-z.com/wildgrapes.html hvor der også er billeder af blade og frugt. Disse vilde planter er hårdføre og sunde, men druer er så sure at kun ræven vil æde dem !
2 Marts: Kvalitetsvin måles på flaskens bund !! Se denne meget videnskabelige artikkel.
21 Februar: MGGA’s konference “Cold Climate Grape & Wine Conference” er netop blevet afholdt i Minesoda USA. Afholdelsen blev præget af Elmer Swensons bortgang i December. Elmer’s sorter er jo alle fremavlet med det ene formål at være meget frost-tolerante, og er derfor meget udbredt i de nordlige stater i USA, hvor vinteren i år har været helt nede på –48 C.
Denne konference er sin første af sin slags, og det bliver spændende at følge udviklingen. Ud over æresmiddagen for Elmer, så blev der også smagt på vine. MN 1200 og MN 1211 skulle være de sidste bud på interessante vine til kolde vindistrikter. Desværre for vinkvaliteten, blev vinene lavet efter ”standard opskriften” for institutter. Hvilket vil sige, at de ikke altid er lavet efter druernes potentiale, men kun for et principielt sammenligningsgrundlag. MN 1211 har en lækker tanin, for en hybrid at være, men begge mangler frugt i helheden. Alligevel kunne begge vine være velegnet som coupage. MN1211 vil nok blive den næste sort, som skal have et navn. At finde navne til vinsorter er efterhånden blevet et kolossalt stort problem. Med over 14.000 sorter så er det ikke nogen let sag, og kommer du til at finde et navn, som en vingård måske også bruger, ja så er det faktisk ulovligt. Derfor hedder GR7 stadig GR7.
I den ikke kommercielle kategori, fik en vin lavet på ES 6-16-30 en ret så god kritik.
MGGA har i anledningen af Elmer Swensons død, udgivet en paperback bog på 118 sider, hvor i alle hans nyhedsbreve omkring vinavl og korrespondancer er samlet. Den kan erhverves for 9 $ på grapes@rconnect.com
Næste år vil konferencen muligvis blive tilføjet et seminar omkring forædling af druer.
17 Februar: Tjaa så er der dømt pause i klipningen. En ca. 1,5 m høj sne drive har lagt sig langs læhegnet.Det er mange år siden jeg har set så meget sne, så det bliver spændende og se hvornår den smelter væk.
De lovede mange kuldegrader, er heldigvis udeblevet, ikke fordi jeg er nervøs for planterne i vingården, det er mere de 250 potter jeg har stående. Rødder tåler max 5-6 minus grader !!! Min temp denne vinter er stadig en minus 7-8 grader.
12 Februar: Så er der grovklippet i Vingården. Dette har givet anledning til en status over sorternes modning af vedet. Det skal nævnes, at vingården her blev ramt af en meget tidligt nattefrost d. 12 Oktober. Tallene viser således kun hvilke der er hurtige til afmodning i efteråret. Alle dårlige procenter, kan jo skyldes at sorterne blot ikke har nået ved-modningen, men dette er ikke nødvendigvis forklaringen ! Data Januar 2005 Generelt dårlige afmodne sorter her på farmen er: Leon Millot, Reform og alle Vinifera. Reform så dårlig, at den ryger ud, indtil jeg kan få den på podet fod.
2 Februar: Phylloxera, vinrodslusen, skulle efter hvad de sidste jungletrommer har fortalt mig, kunne leve på Madelaine Angevine uden dennne tager skade. Se det var en nyhed der overrasker.
30 Januar: Jeg har været oppe i vingården og lavet lidt grovklip på de forskellige vinstokke. Den 12 okt. fik jeg jo en nattefrost der sved alle blade, alt for tidligt, og derfor var der ikke korrekt afmodning på alle sorter. Rondo guyot har tilsyneladende alle ”hoved” ranker sunde, disse er stort set grønne til skudspids. Andre ranker har tilsyneladende ikke fået tildelt noget frostvæske overhovedet. 2 ranker fra samme knop, kan være 75% afmodnet og den anden 0 %, som om planten viste at den hellere måtte prioritere 1 ranke, frem for 2 dårlige. Sjov observation.
Mine ”kordon” ranker, altså flerårige ranker, har bestemt ikke modnet deres skud særlig godt. Faktisk katastrofalt dårligt. Kun 1 –2 knopper er gode, selvom ranken måske har været 1,5 meter lang og en tykkelse på 6-8 mm. Generelt set, så er alle skud under 6-7 mm totalt døde. Så det er egentlig rimelig nemt og klippe disse. De skal bare helt væk.
Vinifera sorter, enkelte 100% katastrofe. Findling skud på 2 meter, og 10 mm tykke, døde helt til jorden!! Andre lidt ældre stokke, har et tab på ca. 40- 50% af ranken. Dette er meget normalt her. Bedst er MA 7672 fra UK, med op til 60%.
Den nok vigtigste sort her på farmen, Solaris som jo er under meget skarp observation, har klaret det lidt hip som hap… Som andre sorter, er alle skud på mindre end ca. 5 mm totalt tørret ud. Men 1/3 af ranken er fin, en 1/3 er tørret ud, og den midterste del er ligesom grøn på to sider, og brun på 2 andre sider. ( ja ja, jeg ved godt at stammen er rund…) men det er nu som om frosten har stoppet afmodningen midt i processen. Afmodningen kan betegnes som acceptabel. Der skal nok komme masser af druer igen næste år.
27 Januar:
Alarmerende ny klimaadvarsel Ny, mere omfattende klimaanalyse giver alarmerende resultat: Temperaturerne på Jorden kan stige med helt op til 11 grader C. |
Det er dobbelt så meget, som tidligere
undersøgelser er nået frem til. Konklusionen er, mener forskerne
bag det nye resultat, at der ikke findes sådan noget som et acceptabelt
CO2-niveau i atmosfæren.
"Behovet for at gøre noget ved
klimaforandringerne er måske endnu mere påkrævet"
end hidtil antaget, siger chefforsker David Stainforth, Oxford Universitys
Climateprediction.net til BBC.
Klimaanalysen blev foretaget ved at koble 95.000 computere sammen til en supercomputer, der så gennemførte 60.000 simuleringer over fremtidens klima. Hver computersimulation undersøgte ved en lidt ændret model, hvad der ville ske, når mængden af CO2 i atmosfæren nåede det dobbelte af niveauet før industrialiseringen - et niveau, man kan nå i midten af indeværende århundrede.
Climatepredictions.net web site
Ansete Nature offentliggør
klimaanalysen
Største forskel mellem de enkelte delsimulationer er den præcise karakter af de naturlige processer i atmosfæren som f.eks. dannelsen af skyer i troperne, der hænger sammen med fordelingen af varme kloden rundt. Ved denne metode fås et spillerum af klimaforandringer samt en generel tendens i samme:
Heldigste scenarium gav temperaturstigninger på 2 grader C - værste gav temperaturstigninger på 11 grader C. Hastigheden med hvilken forandringerne indtraf, afhang af, hvor hurtigt mængden af CO2 i atmosfæren fordobledes - men modellen forudser dramatiske temperaturstigninger inden for det nærmeste århundrede.
Forskningsresultatet offentliggøres i det ansete naturvidenskabelige tidsskrift Nature.
Mandag meddelte den Internationale Indsatsgruppe mod Klimaforandring, at have vist, at et CO2-niveau på 400 ppm (parter per million) ville være "farligt". I dag er niveauet 378 ppm med en årlig stigning på omkring 2 ppm.
11 Januar: De læsere der har læst min Phylloxera artikel, ved at der er et massivt angreb af vinrodslus i enkelte vingårde selvom vinen er podet på SO4. Antallet af vingårde er nu oppe på 4 fordelt i vindistrikterne Napa, Sonoma and Mendocino. Forskere ved University of California, er lidt i tvivl om hvad det egentlig er der sker. Måske det er en kombination af Phylloxera og svampeinfektion. Spredningen af dette kombinationsangreb, skulle givetvis foregå ved insekter. Prof. Jeff Grannet spekulere nu om det er et lokalt fænomen, eller om det er noget der spreder sig. Tilsyneladende er det kun vingårde med meget varme somre der er udsat, så der spekuleres i om det hænger sammen med vanding af planterne. Personligt tror jeg at SO4´s middeltolerance over for tørke kan stress planterne yderligere i disse år hvor vindyrkning i specielt Californien netop er på kanten til vindyrkning ! Jo det kan da være at Danmark har en fordel her, selvom jeg i nogle somre har observeret tørkesymptomer i vingården. Jo jo der er da nok nogle der vil grine lidt, men i Danmark har vi en lækker fed næringsrig muld, derfor har vinplantens rødder ingen intentioner om at gå i dybden. Hvorfor skulle rødderne det ? der er jo al den næring de skal bruge i de øverste 20-30 cm. Når så vi har 5-6 uger uden nedbør, så er det altså tørre rødder, og vinplanten går i stå.
29 December: Tjaa, vinpressen er jo sprængfyldt med informationer, så der er tilsyneladende ikke plads til low-level info som denne artikel omkring vinrodslusen. (igen, igen) Den har nu ligget over 2 gange, og er derfor muligvis ikke lige ”up-2-date”. (jeg skal se at få den up-2-date de næste par dage) Men jeg mener den indeholder ting som enhver seriøs vinbonde bør vide omkring dette uvæsen som tilsyneladende hærger en egn på Sjælland. Ja Vinpressen fortæller nu for tredje gang om udbruddet, men stadig ikke hvor !!! I andre lande er der pligt til at melde myndighederne omkring sygdomsudbrud af denne art !!! Nogle steder skal der opsættes skiltning inden for en radius af 5 km. !!! I Danmark gør vi ingenting !!! Dette er hamrende forkert i mine øjne, da eventuelle naboer ikke har en chance for at gardere sig imod denne lus. Iøvrigt findes der en sygdom som ligner Phylloxera 98% i det luftbårne angreb.
Det lykkedes mig at få et billede af dette angreb i Tyskland, hvad ville du tænke hvis du så dette i din vingård ? Jeg ville godt nok blive lidt klam, men det er altså kun en blad-galle-mide som laver nøjagtig de samme "galler" på oversiden af bladene. Var det nu ikke rart at informere om dette, når Vinpressen gang på gang skriver om vinrodsangreb i Danmark ? Nå MEN jeg har altså kun set dem på Vinifera, så derfor er de med 110% sikkerhed ikke Phylloxera, da lusen jo som bekendt kun angriber Riparia og dennes hybrider !. Læs mere om dette i artiklen.
Vinpressen kan rigtig nok ikke blive større hvis portoen skal holdes på niveau under 100g per forsendelse, men kunne vi så ikke bare få 6 numre om året ?? Så var der en chance for at få diverse læserbreve med ?? Ja så var der måske endda chance for at få info der var mere time-2-work i marken. Dette var faktisk en af grundene til at jeg ikke ville skrive mere til Vinpressen. Man knokler for at finde en masse info frem til læseren, og så kommer det 2 måneder efter at man allerede har lavet tingene. Prøv blot at se Høstskemaet, udsendt midt i December. Altså det skulle ligge klar, allerede når man høstede druerne. Så kunne det jo ligefrem bruges til kladen ude i Vineriet. Når resultaterne så er skrevet ind i de gyldne bøger, ja så kan det jo blot sendes med det samme, det er jo udfyldt !!