Jagten på Druesorter, part 1 I julen 2001 sad jeg og tænkte over min vingårds fremtid. Havde lige for andet år i træk lavet en ret god Leon Milot vin. Men pH var igen for høj, med det helt sikre resultat, vinen døde. Kunne være redet hvis der blev tilsat vinsyre, men helt ærligt har vi ikke nok syre i vores vin ! Mine 10 Orion havde efter 5 år skuffet fælt. Godt nok var der lidt druer på (2001) men de var både sure og hårde som stikkelsbær. Alt dette imens mine Rondo blev bedre og bedre. Dem kunne man jo lave vin af, og der er absolut ingen problemer med udbytte på denne sort. HOV de fortalte lige i fjernsynet at der også var nogle der lavede god hvidvin i Danmark, men jeg havde jo kun 11 Madelaine Angevine. Måske jeg skulle sparke de der Leon Milot ud, og få nogle hvide druer i stedet. MEN hvilke sorter skulle jeg så plante ? Alle talte om Zala’s perle og Bianca, det var jo nok sagen. Men så stod jeg pludselig i dem samme situation, som i 1996 hvor jeg startede med de første vinstokke. Jeg skulle nu til at plante nogle sorter, som der faktisk ikke rigtig var nogle danske erfaringer med. Ja skal man være med, så må man jo satse lidt. Med mine snart 7 år gamle Rondo, var jeg heldig. Men Orion og Leon milot var, hos mig, helt bestemt en fejl. Dog har andre vinavlere stor glæde af disse druer, men de er åbenbart dygtigere end mig. Derfor, hvad gør man så ? Det var jo som sagt, juletid. Fri for arbejdet og ferie. Internettet, tænkte jeg. Her må der være noget. Ind og tænde for computeren. Søgemaskiner og hvad så…. hvad søger man på, når man ikke lige ved hvad man skal lede efter? På dansk er der intet at hente, men jeg kunne da et udenlands ord "Rebsorten". Ind med det, og så rullede lavinen. Der kom en masse tysksprogede sider, med sorts beskrivelser. Slaraffenland, der var tilmed "tidlige" sorter. Det måtte være os, tænkte jeg. Efter nogle aftener havde jeg tømt printeren for papir, og alt lå i bunker her og der. Nu måtte der gøres noget. Heldigvis, er det rimelig nemt at "cut og paste" fra siderne og det endte op med et lille privat skrift, indeholdene beskrivelser af alle mulige og umulige sorter. Jeg faldt også over enkelte "nyhedsgrupper" hvor man kunne lægge spørgsmål ud. På mit bedste tysk fik jeg skrevet, "Rebsorten für Dänemark" efterfulgt af en lille efterlysning. Se så, der kom masser af mails fra tyskere som foreslog det ene og det andet. Men alle var dog sikre på at Danmark er for koldt og fugtigt. En vigtig ting fik jeg dog fundet ud af, Tyskland er meget stort, og klimaet omkring Rhinen og Mosel kan lokalt være meget varmt. Derfor skal man passe meget på de tyske beskrivelser. Früh betyder nødvendigvis ikke tidlig i DK. Der var ikke andet at gøre, jeg måtte se på klimaet. Tyskland har ca. 3-4 uger tidligere forår end DK. Derfor vil druer i Danmark modne 3-4 uger senere i forhold til Tyskland. Delvist også bestemt af varmen i løbet af sommeren. (gælder bestemt for enkelte sorter)
Overfor viste graf viser temperaturen i Baden - Tyskland forskudt 1 måned i forhold til gennemsnit temperaturen i Danmark. Der ses tydeligt et fint sammenfald, altså kan vi regne med 4 ugers senere blomstringstider og indirekte også for høst. Høsttidspunkt (Reife) er her beskrevet : Sehr früh = slutningen af august Früh = midten af september. Früh – mittel= slutningen af september, starten af oktober. Mittel= midten af oktober. Pas på Reifezeit og Lesetermin, Reife er når druerne er modne, høsttidspunktet (lesetermin) kan være meget senere, hvis druerne kan tåle at hænge ! Kan man kun finde høsttidspunkt, så er det svært at sige hvornår druen er moden. Dette ses tydeligt med f.eks. Gm8221-3. Geisenheim oplyser sortens "lese datum" til 8 oktober. Men følgende mellem resultater er fundet: 15 sep 1999 76,8 Oe 8,0 g syre pH 3,26 02 sep 2002 78,1 Oe. 9,3 g syre pH 3,06 Nu skal det nævnes at 2002 jo også har været ekstrem varm i DE, så denne dato skal måske flyttes et par uger. Men jeg ville ingen problemer have ved at høste druer med disse data. Det bliver spændende at se hvordan denne drue klare sig her i DK. Hvis tal og kurver ikke er dig, spring over, og gå direkte til konklusionen. De 2 vindistrikter, vi nok bedst kan sammenligne os med er England og Pudget Sound. Baseret på de druer de bedst dyrker her, og så de druer jeg ser som "sikre" i DK. Her taler vi bl.a. om Magdelaine Angevine, Leon Millot, Siegerrebe, Dunkelfelder, Regent, Ortega og Rondo ( Rondo dog ikke i Puget Sound). Alle med stort set samme omtale m.h.t. modenhed. Dog kan begge distrikter bryst sig med, Pinot Noir, Reichtensteiner, Huxelrebe og andre lidt mere "eksotiske" sorter. MEN bestemt ikke uden problemer med modenhed, hvert år. Danmark ligger på bredegrad 55, Englands vindyrkning lidt mere sydligt omkring 52 grader, Geisenheim ligger på 50 grader og Pouget Sound ligger helt nede på 47-48 grader. Hvor ligger nu det der "Pouget Sound" ? Det er midt i staten Washington, den øverste "venstre" stat i USA. Altså på grænsen ind til Canada.
Årets temperatur kurve for de 2 distrikter er vist her. Der ses et tydeligt sammenfald. Derfor er det ikke så underligt at der næsten dyrkes samme slags druer. Pouget Sound skeler da også kraftigt til England når de skal finde "nye" druer. Temperaturen for Pouget Sound er taget fra Washington State University's hjemmeside, hvor der også er en liste over sorterne i deres forsøgs vingård. Englands temperatur er et snit af London, Brigthon og Birmingham. Disse 3 målestationer ligger stort set midt i vin distriktet. Noget tyder derfor på at ens temperatur/ vækstsæson, giver samme betingelser for druedyrkning. Dog har England en lidt længere dag om sommeren, pga. den nordligere beliggenhed.
Vi slår nu England sammen med Pouget Sound, og sammenligner resultatet med Danmark. Fra Maj (lodret streg ved 5 tallet) er der tydeligt sammenfald, men så bliver sommeren varmere i Danmark. Først efter September (streg 9) begynder Golfstrømmen af hjælpe England. Sidst i Oktober vindes der 14 dage længere vækstsæson. (Ved temperatur > 7,5 oC ). Knop skydning begynder ved 13 oC, og blomstring starter ved ca 15 oC i forsommeren og her er kurverne sammenfaldende. Disse 2 vindistrikter vinder altså kun tid i efteråret. Men vi burde da have glæde af den varmere sommer ! Juli og August er 5-7 % varmere ! NEJ det har vi faktisk ikke, jeg tror problemet ligger i at vi bruger den første rigtige varme måned til blomstring. Altså vores sommer kommer for hurtigt !
prøver vi at putte Geisenheim's temperatur ind i billedet. Temperatur forløbet i foråret ligner til forveksling Danmarks blot starter den som nævnt tidligere ( ca. 4 uger) og sommertemperaturen er generelt højere. Så tyskerne har altså 4 uger tidligere forår, og tilmed et par dage længere i efteråret. Tager vi nu en dansk vingård med god beliggenhed, dvs. med god læ, så kan vi lægge 10% til gennemsnits temperaturen. Vupti og vi har samme sommer- og efterårsforløb, samt forårets start er nu reduceret til kun ca. 2 uger. (dette forudsætter dog, at der er blade på læbæltet). De 2 vandrette streger ved kurverne, viser knopudspring og blomst. Jo den er god nok, for mange "tidlige" sorter, springer knoppen i Tyskland allerede ud i April måned ! Vores problem ligger altså i det sene forår, dette kunne måske afhjælpes ved hjælp af overdækning, som vi kender fra jordbær og kartofler. Sjovt nok, så er det ikke sommervarme vi mangler ! (Her på Sjælland, kurverne er fra Landbohøjskolen)
Der er dog også folk der siger vi skal se på solskins timer, det gør vi så:
Ikke overraskende, da det altid regner i UK, så ligge England generelt lavest her. Men meget overraskende er det, at Danmark (Sjælland) har langt flere solskins timer end Tyskland i Maj, Juni, Juli, August og September. Man kunne godt tvivle lidt på disse tal, men de er hentet fra DMI (undtaget Pouget Sound) så de skulle være gode nok. Men det er jo også kun tal !
Varme-grad-dage: Mange vinbønder ynder at se på denne størrelse, som oftes måles i forhold til 10oC grader. Alle dage hvor gennemsnits temperaturen er over 10 grader, noteres ned. Har vi en dag med 18 graders varme, fås der altså 8 over de 10 grader. Dette summeres så op i hele vækstsæsonen: Her ses det også tydeligt at Danmark, Puget Sound og UK ligger i samme mellemgruppe. Jeg har faktisk fundet sorter som modner fuldt ud i Riga, 70 Oe og 11 gram syre. Så der er håb forude… Nu findes der faktisk videnskaber der brygger videre på dette index, som f.eks. LTI-index’et der kompensere for bredegraden og varmegraddagene. Men det vil nok være for meget at kapere på en gang. Konklusion: Der er selvfølgelig en del usikkerhed i mine påstande, men et tror jeg er sikkert, vi får ikke glæde af vores varme somre ! Den første rigtig varme måned bruges på løvvækst og blomstring. Men jeg er sikker på at vi med stor interesse kan følge med i udvalget af sorter fra Puget Sound og England. En anden faktor er regn. Madsen-Larsen teorien går ud på følgende, våde druer vil blive underafkølet af vinden. Dvs. selvom vi har en forholdsvis varm sommerdag, så forbliver druerne kolde, hvilket medfører dårligere modning. Derfor er det vigtigt at vi ikke har for meget nedbør i druens vækstsæson. Det samme gælder fotosyntesen i bladene, jo varmere blade er jo mere energi får druerne. DOG stopper fotosyntesen ved 35 C grader, men det er vist kun et problem i Syd-Frankrig. Madsen-Larsen teorien er selvfølgelig ikke dokumenteret, men er et udspring af mange gode diskussioner mellem Bjørn Madsen og undertegnede. Jeg vil i de næste par numre af Vinpressen fortælle lidt om de sorter der dyrkes disse 2 steder. Måske vi kan finde et par gode kandidater til Danmark ? Jeg vil i øvrigt følge lidt op på de sorter, som Edit Haidu i sin tid foreslog os da hun var heroppe. Endvidere er der nogle totalt ukendte Vinifera sorter (for mig) som ser meget lovende ud. Til slut bliver der lidt om de spændende sorter fra "øst". Søren Larsen 179
|
Så 
