|
|
|
|
|
|
Generelt set er siden her lavet for at jeg selv har en huskeliste,
og et sted at skrive mine notater. Når de ligger på nettet, så
forsvinder de jo ikke når computeren går ned 
Men jeg kan jo lige-så godt lave siden lidt pæn således at andre kan kikke med: og derved snuse lidt til den gamle og ædle kunst at lave ØL.
Kegerator & review af STC-1000 |
|
Bru'n Water og RO vand |
Så skal vi se på pH igen, og lidt omkring mit nye Osmose anlæg |
SG beregner m. refraktometer |
Morten har lavet en glimrende beregner, indtast OG og en mellem måling (SG) og du får FG. |
Glemt link .. |
|
Sidste nyt 10 December 2011: |
Mælkesyre beregning vha. Palmers regneark Her får du en idé om hvor meget syre du skal tilsætte contra EBC |
Sidste nyt 15 Februar 2011: |
Gær starter - test af forskellige forhold. Kan vi få flere celler ? |
Sidste nyt 31 Januar 2011: |
Bundfald i urten, test af endnu en Lager øl. Her er også lidt om min gær "vask" |
Sidste nyt 23 Januar 2011: |
|
Sidste nyt 21 Januar 2011: |
Der er nu indlaget et par video klip, fra TV2 på linksiden - Link - bla andet en rundvisning på Faxe bryggeri, hvor alt er automatiseret. |
Sidste nyt 21 Januar 2011: |
Vand er ikke bare vand - artiklen udvikler sig hele tiden. Nu er der også et tillæg hvor du - hvis du har lidt kemi stående - selv kan måle hvorledes din mineral sammensætning ændre sig, når du koger dit vand først. (er dog ikke verificeret af en kemi ekspert, endnu) |
Sidste nyt 12 December:
|
|
Info omkring bryghuset er flyttet:
|
Jeg ville gerne lave intro siden her, lidt mere overskuelig - Meningen skal gerne være at forsiden ikke giver indtryk af at All - grain brygning er svært og indviklet stof. Så detaljerne vil med tiden blive flytte ned i afsnittets under menuer. |
|
|
||||
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
Malt fremstilles ved at man bringer korn - oftest byg - i spiring ved at gennembløde det og så stopper spiringen igen ved at ovntørre det nu maltede korn.
Malt kan købes, men er man den eksperimenterende type - som jeg er - så laver man den da selv. Truntehus malt fremstilling:
Det skal dog lige understreges, at jeg ikke kan anbefale
nybegynderen at lave sin egen malt. Der er nok usikkerheder, og det
er ikke smart at indrage flere. Iøvrigt tager det rimelig lang
tid, og man står tilbage med 10- 15 kg malt som man kunne have
købt for 200,- Det skal lige slås fast, at lave sin egen
malt tager laaaang tid og kræver god plads. Når man så
efter 14 dage står med en spand malt ja så spørger
man om det er det værd ?? Dog har man noget i spanden som
absolut ingen andre har, og det er jo selvfølgelig meget spændende.
Så købe-malt contra hjemmelavet malt, vil jeg først vurdere senere når jeg har kørt lot 2 igennem. Et er dog sikkert, som jeg laver malten så kosten den kun omkring 10 kr / 10 kg korn + ca. 15 timer i ovnen ved 130 C som anslået koster 5 kWh altså også en 10'er. Her får jeg dog glæde af varmen - Efterskrift, lot 2 kørte igen fint igennem. Men nu her 1 års tid senere, ja så er malt fremstillingen stoppet. Der er for mange spændende udfordringer med selve bryg processen der presser på.
Malt skal males - se min Storm P mølle - her ! Malten skal males/ knækkes og her nok det største problem for nybegynderen. Find en lokal brygger, og lån hans mølle de første 2-3 gange. Man kan dog også købe malten færdig malet.
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
Hjemmelavet øl kan laves på 3 måder, ølsæt som svare til de "gamle" 3 uger-vinsæt. Dette er ikke interessant for mig, da man med disse sæt ikke har mulighed for at justere på noget som helst. Da jeg jo har lavet vin i mere end 10 år, ja så skal der altså være nogle "knapper" og dreje på !
Der kan så
vælges at brygge på maltekstrakt (og Semi-grain), her er
en af de lidt tidskrævende faser i brygningen erstattet med et
færdigt produkt. Men jeg elsker udfordringer og har selvfølgelig
valgt den sidste metode - All grain - metoden og så endda
med hjemmelavet malt. Her kan alt gå galt, men derfor lidt sjovere
...
|
Ølbrygning - All grain metoden - indeholder 6 faser:Der vælges udstyr som kan genbruges fra vin brygningen, da det jo i høj grad begrænser mine udgifter ! |
Ingredienser:
Opskrift detaljer findes her: Hop til Beercalc Eller i alm tekst form : Truntebryg opskrifter |
|
Her er et godt link til All-grain teknikken - tryk på billedet og du kommer fluks til haandbryg.dk.
YouTube - video der fortæller hvor let det egentlig er ... |
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
Det skal lige slåes fast, har man først smagt en special ØL så kan den ikke sammenlignes med almindelig ØL. Det er 2 forskellige verdener. Derfor er pris sammenligningen ikke fair over for Hof og Tuborg.
Man bliver også nød til at indkøbe noget udstyr,
også selvom men er gammel vinbrygger. Så en start udgift
på 1600,- er nok passende. Skipper man fad ØLs anlæget
så er udgiften måske kun 700,- Jeg kom igang på
en mælkejunge til 100,- (loppemarked) en gasbrænder til
350,- (Maltbazaren) og en perforeret hulplade til omkring 100,- ( evt.
rustfri net hos Lund til 116,-) en stor grydeske til 55,- en hane til
spand 30,- samt en gærspand til 70,- men så skal det også
nævnes at jeg har meget grej fra min vinbrygning. Man kan jo også
diskutere om gasbrænderen er specielt all-grain.
Forår 2013 - der hersker ingen tvivl længere. Skal du starte nemt og billigt op, så skal du bruge et kobber manifold (som jeg også kalder svanen) Så drop det der med falsk bund og køb 1½ meter kobberrør. Se mere under indkøb og tips til begynderen.
På trods af de 2 lette metoder, så anbefaler jeg at man kaster sig over All-Grain metoden med det samme. Der er absolut ingen grund til at blive skræmt. Har du kogt havregrød før, så er du godt på vej. Skal vi skære ØL brygningen helt ned til benet så sker der kun 3 overordnede ting :
Mæske kogningen skal blot frigøre sukker fra kornet, dette tager 1½-2 timer alt efter hvilken tro du har. Den absolut hurtigste mæskning er opvarmning til ca. 65 °C og så skal det såmænd blot stå her i 30 minuter, derefter opvarmer du det til 76 °C for at stoppe enzymerne. Vupti, suppen skal blot filtreres og 1'ste fase er færdig.
Urte kogningen er endnu nemmere, her opvarmes suppen blot til 100 °C og humlen tilsættes. Koges nu 45 minutter og lidt mere humle tilsættes. 5 minuter før stop tilsættes humle igen og du er færdig, køl suppen ned til min 35 °C og tilsæt gær.
UPS der fik vi så lige klaret punkt 3 også...
Selvfølgelig er der mange små detaljer undervejs som skal overvejes men det tager vi senere. Denne lille beskrivelse er blot for at fortælle at der er ikke meget mere i - all grain - metoden.
Der vil blive forsøgt mæskning i en rustfri mælkespand, som stilles i en isoleret grønsags beholder. Denne kombination skulle kunne holde på varmen i en time og alligevel kun tabe 1 °C faktisk viste det sig at være mindre end ½ °C. Dertil skal bruges varmt vand til skylle det sidste sukker ud af masken. ( gydevand, 78 °C ) Pas på ikke at gyde bitter-stofferne ud af malten i det sidste skyllevand (kavanten) !! Hygiejne kravet er lavt, da urten jo koges senere. Det handler grundlæggende om, ikke at fylde mere vand i gryden, end al malten fortsat kan være der og dækket med vand. Praksis siger 2,75- 3,5 liter vand per kilo malt. Udstyr:
Tidsplan:
|
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
|
Når mæskningen er klaret – så skal korn resterne jo gerne fjernes fra urten. En ØL er jo ikke smart med klumper i. Filtreringen af kornresterne sker oftes ved hjælp af en Lauter-tun – et ord jeg aldrig har forstået betydningen af … men det er blot et slags filter. Da korn resterne jo har temmelig meget sukker tilbage – så skal der helst gøres lidt ekstra for at hive det sidste sukker ud. Dette gøres ved at hælde rent vand over kornsengen, indtil der kommer stort set rent vand ud af filteret. Sparging er også et frækt ord, som ofte bruges for denne del af brygningen. Det vand man prøver at "vaske" sukkeret ud med, kaldes ofte Spargevand eller gydevand.
Meget mere omkring filtrering.
Sukker måling - OG:
Under spargingen (gyde vand) kan det være interessant at se hvornår man ikke længere trækker sukker ud af masken. Her kan en hurtig måling med refraktometer ( 2 dråber ) hurtigt afgøre om der er mere at hente i masken. Man bør stoppe ved 8 Oechsle ( 1,008)
|
Den opsamlede urt er nu mest sukkervand med lidt maltsmag. For at få Øllens karakteristiske bitterhed – så skal der tilsættes humle. Bitterstofferne i Humle er ikke sådan lige at få kogt ud, normalt regner man med en koge tid på 60 minutter. Traditionelt tilsættes humlen typisk af 3 omgange, for at få forskellig effekt ud i urten. |
|
Tidsplan:
|
|
Mange bryggere foretrækker en "bulder" kogning, men det vigtigste er nu nok at man kan se humlen arbejder sig rundt i gryden. Derved opnåes der bedre udtræk. Nogle bryggere putter humlen i en såkaldt "Humlesok" - derved kan den fiskes op af urten, og man har nu en rimelig humlefri urt. Jeg bryder mig ikke rigtig om tanken, da andre også har mistanke om at udtrækket ikke er optimalt. |
|
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
|
Køling af urten. Urten skal nu køles ned, og det skal ske så hurtigt som muligt !!! Dette er der flere grunde til: For det første så må aroma humlen ikke fordampe !!! Urten må ikke oxidere mens den er varm !! Dimethyl sulfid vil nu ikke længere blive kogt af, og vil ophobes !! ”Cold break” vil udfælde uønskede proteiner. Dette sker ikke ved langsom køling. Dernæst er der stor risiko for uklart øl og lavt skum…. Her tror jeg vi er ude i noget med uønskede bakterie vækst ??? Kan dog ikke lige se hvordan en kogt urt kan være inficeret … |
|
|
|
Køling som er vist her, var ganske midlertidig, men egentlig ret så effektiv. 100 °C ned til < 30 °C på ca. 20 minutter. Ved at lade vandet løbe ned i baljen så dannes der en roterende bevægerlse omkring mælkespanden, som faktisk køler bedre end forventet. En plade køler er selvfølgelig på vej, men jeg vil bibeholde balje kølingen da den kan startes med isvand, og derfor vil være meget effektiv til drop af den høje temperatrur, så humle aromaen har en chance for at blive i øllen ! Dimethyl sulfiden vil ej heller blive dannet når vi er under 60 - 70 °C. Pladekøleren venter stadig ude på hylden, jeg tør ikke bruge dan pga. usikkerhed omkring rengøringen af alle kringelkrogene i en sådan fætter... En modtrømskøler er dog flækket sammen, og fungere udmærket. |
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
Gæring. Efter nedkølingen så er urten meget modtagelig over for alt. Vi har en lav sukker og urten er kun steril
indtil et eller andet dumper med i den !!! Men ellers er det fra nu af, faktisk som det var druemost, og gæringen startes.
Dette kan gøres med gærstarter eller gæren kan blot dumpes direkte ned i urten. Det sidste blev prøvet her på mit første
bryg, og gæringen starte op som den plejer sammenlignet
med vin. Det 
vil sige fuld "storm" gæring
efter 24-36 timer.
Herefter er den blevet placeret "køligt" da gærens anbefalede arbejds-
område er omkring 18 °C. Da min pH probe er knækket, så er der ikke
lige mulighed for at checke denne værdi.
Billedet her til venstre viser en lille flaske Iodophor som er et mirakel
steriliserings middel. Fortyndes op med vand og udstyret kan desinficeret.
Efter urte kogningen er urten hysterisk sensibel over for bakterier, dette alene
fordi pH er over 4,0. Den er måske endda hele 5-6 stykker og det gælder nu
om at tænke som en bakterie !!!
Et forkert indgreb fra nu og Øllen er ødelagt !!
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
|
Der vil i første omgang blive tappet over på en Cornelius fustage, da jeg kunne købe den ganske billigt hos Maltbazaren. (250,-) Da jeg har CO2 "på lager" i en 6 kg flaske,og ja så er eftergæring ikke lige umiddelbart et ønske. Cornelius-tønder er oprindeligt udviklet til sodavand på restauranter - fx Cola. I dag leveres Cola som et koncentrat, der tilsættes hvid-vand. Der er derfor mange gamle Cornelius-tønder i omløb og de kan derfor købes billigt. Læs mere om fadøl her. (Link til Christians hjemmebryg-side) Fadøl's løsningen er også valgt fordi den har en helt speciel charme - at kunne tappe et lille eller stort glas lige præcis når man har lyst ! Iøvrigt kan en Cornelius fustage rengøres på ca samme tid som 2 flasker !!! Den store drøm er en fryser som er anskaffet - her er der plads til 6 Cornelius fustager - og så skal der lige 6 tappehaner på toppen. Pt. er der dog kun en enkelt - de er simpelthen for dyre her i DK - så der arbejdes på at få nogle hjem fra DE, hvor de koster under det halve. Fad ØL anlæggets tappehane har som regel en lidt ukendt funktion. Man kan tappe skum ved at trykke hanen den anden vej !!! UHA det er smart. Fryser konseptet med UT-100 temperatur styringen er iøvrigt også optimal for en mindre flasknings linie. Fryserens indfrysnings rum kan nemt indholde en 20-30 tomme flasker. Det er absolut vigtigt a flaskerne kølet ned til 0 C, derved er der ikke den store chok effekt når der tappes fra "2" bars tryk ud til de alm. omgivelser. Ellers har jeg haft svært ved at køre anlægget ind. Jeg havde en for tyk slange mellem fustage og tappehane. Dette blev dog klaret med en tyndere ØL slange, hvor trykket falder mere undervejs til hanen, så øllen ikke oplever for stort en trykfald i hanen. På et tidspunkt var der stortset ikke skum i glasset, andre tidspunkter i kampen var der kun skum !!! Problemer med meget skum: Jeg testede lige et gammelt fif (tro jeg nok) skyllede 2 ølglas indvendigt med kold vand, og vupti jeg kunne skænke en næsten perfekt kop ØL. Læs iøvrigt læst artiklen - Fadøl med det perfekte skum - |
|
|
|
|
Efter karbonisering på flasker: Start med stuetemperatur eller 25 ° C, det er den anbefalede temperatur for max. formering af gær. Et par grader lavere for pilsner gær. Ved denne temperatur har du den hurtigste gær formering. Efter et par dage kan du sætte temperaturen ned igen - og vente ... Man kan evt. tappe et par ½ L plastik sodavands flasker - der kan man tydeligt mærke hvornår der kommer tryk, ved at klemme på siden af flasken.
Kegerator:
Ja hvad er det for en fisk
... fad/ fustager hedder Keg / Kegs på engelsk - så køle
enheden er så kommet til at hedde en Kegarator Tryk her, for meget mere om Kegarator.
Tilbage til indholdsfortegnelsen:
Valg a Glas
Et par fakta om
sol bajeren.
Et lille klar / grøn / brun flaske i sol forsøg jeg fandt:
Hvornår kan du drikke din øl ?
Tja - her er lidt info omkrig lagringen af forskellige øl typer.
Imperial IPA
Bohemian Pilsner / alm Pilsner
Rusian Imperial Stout
EPA / APA – Engelsk / Amerikansk Pale Ale
Octoberfest – Märzen - MaiBock
Traditionel Bock
Dobbel Bock
Brown Porter
Baltic Porter
Guinness Stout (lav alc.)
Weissbier
Barley Wine
Editor Søren Larsen
