Hvordan plantes en Vinstok ?
Hvor tæt må planterne stå ? Ja generelt planter
folk for tæt. Dette hænger naturligvis sammen med ønsket
om så mange planter som muligt på det tiltænkt stykke
jord. Dog vil jeg påstå, hellere lidt længere mellem
planterne end planlagt. Jorden kan ikke give mere end den nu engang kan.
Mængden af druer/m2 er nok den samme, om man har en eller to planter
mere. Har man plantet med for stor afstand mellem planterne, så kan
man jo blot ændre sin grundstamme, til en “V-formet kordon” som egentlig
blot er to grundstammer trukket noget fra hinanden. Herefter behandles
hver grundstamme blot som ½ “Guyot”. (Det var vist lidt for de indviede).
Afstanden imellem rækkerne skal være lig højden af planterne. Dette vil i praksis sige 1,75 meter. Det er ikke kun planter og druer der skal ha’ sol, jorden skal også varmes op. Sort velkultiveret jord optager meget varme, således kan jorden afgiver varme i de kolde nætter, derved opnås en bedre varme buffervirkning og en højere gemmen-snitstemperatur. Nu er det jo ikke alle sorter der vokser lige meget. Derfor kan der vurderes om det er en kraftigvoksende hybrid eller en svagtvoksende vinifera. Visse sorter kræver også lang sporebeskæring. Men en 1,5 til 2,0 meter mellem planterne er passende på friland. Har du en utrolig fed og velnæret jord, med muld ned i 50 cm dybde, så kan du nok plante lidt tættere. Hvilken Jord må der så plantes i ? Stort set al slags jord er velegnet. Høj grundvandsstand og stående fugt er dog ikke velegnet for vin. Jordoverfladen skal helst være knastør sommeren igennem. Ellers må du ud med drænspaden og grave nogle rør ned. pH 6 til 7 er passende. Er pH for lav (sur) så kan jorden forbedres med grus, sand, mursten- og mørtelaffald. |
Næste side | Forige side | Hovedsiden | Til Artikler |