Truntehus Vingaard  

Sommer 2008    

Andre nyheds sider om vinavl i DK:    Domaine South   ---   FDV's Vinavlerforum

    -----     Vejr data     -----   FILM TRAILER:     Bottle shock.

  Dette er skrevet på min nye PC - håber alt er ved det gamle !

10 Januar:  Nå så er de sidste vinbalonner ved at være omstukket og tilsat svovl. Jeg er pt ikke så sikker på at min personlige vinder-vin i år er blandt gærforsøgs vinene. Min Bolero / Regent vin har en extrem god vinøs duft, men dog stadig lidt "rå" i smagen. Men meget spændende, specielt hvis den holder hele vejen hjem ! Stortset alle gærforsøgs vine er drikkelige nu eller om et par måneder !!!

Mine hvidvine er ikke nogen sucses, de er alle undtaget en enkelt blevet meget brune, men smager faktisk OK. Kun den ene ser normal ud i farven.

Gm 7941 dufter igen i år af lidt Riesling style, synd jeg kun har de der 6-7 planter. Den vil blive plantet ud i stor stil hvis det var muligt !

Sjovt nok, så var min "pressevin" i år meget rå i forhold til "frit-løbs" vinen. Ca 20 % er pressevin, men det skal understreges at der ikke er presset overhovedet på druerne til frit-løbs vinen. Den er kun vendt og drejet så mosten kunne løbe fra. Presse vinen har faktisk en god harmoni, dog som nævnt lidt rå, men den er jo heller ikke så gammel. Meget interressant er duften af EGE træ, for den har aldrig set noget træ overhovedet !!!

 

Omstik af 2008 vine – gærtest - 1 Januar 2009:

Generelt er vinene kraftigere og mere robuste end forventet. Druerne var jo ikke de bedste, det er jo efterhånden ved at være nogle år siden... de indeholder også mere tannin.. lækkert ! Alle vine, indtil nu, er ”færdige” det vil sige ingen CO2 og alle er stort set 100% klare. Uh sikken en lækker duft der var i garagen i morges, dette her er nok den bedste tid på året for en vinbonde, alt emmer af vin og man hælder det bare ud til højre og venstre.

 

    S6U: Næsten klar, gardiner, rubinrød med god farve. God frugtnæse, harmonisk med god garvesyre og drikelig. Tilsat 0,8 g SO
    Forventet Point / karakter 12

    Melody: Meget lidt ”bret” på overfladen, derfor 1,0 g SO. God farve, gardiner, virker ”tyk”, super duft med en spændende undertone, ege smag ??, let lilla kant, tør, tanin, lidt mere rå end S6U, god længde.    
    Forventet Point / karakter 13

    BM45: Meget lidt ”bret” på overfladen, derfor 1,0 g SO. Fede gardiner, god farve, mørk, duften ”mørk” dyb, smag ala Melody men med lidt pepper. God længde, allerede harmonisk nu ! Fantastisk farve.
    Forventet Point / karakter 13,5

    DSM: Lidt lysere, lidt lilla, gardiner, lækker tæt duft, vinøs duft, ren smag, lidt meget ”købevins agtig”, harmonisk, ingen Rondo toner, stringent, anderledes end de andre ! Den meget strenge kompleks linie overrasker, håber den holder for så er det meget spændende.    
    Forventet Point / karakter 13

    BRL97:  Ikke helt klar, ikke så mørk, meget bundfald !!! Igen en helt anden / tredje duft. God og kraftig, god tannin, harmonisk, egetræ igen ?? Bordeaux toner... Spændende vin, som dog stadig er en smule ”rå”. Håber også denne vin holder hjem.
    Forventet Point / karakter
    13,5

    GRE:  God farve dybde, gode gardiner, god ren duft af Rondo, ikke så lang finale, men godt bid, lidt tannin, faktisk et rigtigt godt glas vin dog uden de andres spændende facetter. God bulkvin.
    Forventet Point / karakter 12,5

    Rythm:  Rimelig mørk i forhold til de andre, gardiner, lilla kant, fantastisk lækker kraftig duft, nok den bedste af de 7 vine, stærk smag, kraftig, god tannin, rimelig længde. Sikkert-måske den bedste af de 7 vine
    Forventet Point / karakter 13,5

Så generelt er der i år kamp til stregen for min meget højt værdsate S6U.

 

21 December:  Det går fremaf !!! Loftet er tømt for halm, og 28 m2 er nu gravet 35-45 cm ned. Sjovt nok satte jeg lige mit billige laservaterpas op. Blev lige smurt med olie så det kan dreje ordentlig rundt uden at ødelægge justeringerne... ja det kan blive for billigt, men sørmere om ikke laserstrålen ramte samme fuge hele vejen rundt. De kunne altså bare det der i gamle dage, uden lasere...

Har iøvrigt talt med fødevare region Sjælland 2 gange, angående væge og loft. Produktionslokaler til øl og vin skal blot være let afvaskeligt. Så må jeg opbygge rummet i lige det materiale jeg har lyst til !! Dog vil de ikke godkende materialer hvor de forventer at tingende hurtigt vil "hænge i laser".

Man må sige, at de er meget hjælpsomme og rådgiver meget gerne. Man fornemmer dog en rigtig god velvilje når de høre at man har sat sig lidt ind i tingene.Jeg opbygger rummet efter en meget simpel regel, det bliver bygget således at jeg kan bruge min høltryksrenser overalt i rummet uden at skulle tænke på om vandet evt. ødelækker noget.

 

For pokker da, en hel gildesal !

Det er lidt sejt med 96 år gammelt kompakt jord !

 16 December:  Ja så vågnede jeg op til et brag i morges - Kirsten var ude og checke om det var skorstenen der var væltet - men den stod der stadig. Tagpladerne kan om sommeren give nogle gevaldig brag, når temperaturen skifter fra en kold nat til sol stråler rammer taget. Men pt. er der jo ikke meget sol, slet ikke om morgenen. Nu hører jeg at det var et 4,8 Richter jordskælv !!!! Det er ikke hver dag man oplevcer dette.

 

Så er det tid for det op til 80 år gamle halm ....DSC var sponsor for støv-dæmper-kassen.

30 November:  Ja hvad får jeg så lige tiden til at gå med pt ? Tjaa det næste billede siger vist alt !!

Der skal laves produktionslokaler  !!!!

31 m2 skal graves med i 30 cm dybde, så mon ikke jeg også ved hvad jeg skal de næste 2 uger.

 

28 November:  Server problemet herfra er nu - vistnok - løst. Håber at jeg kan finde lidt info igen !!!

Svovl i starten af gæringen ?

Et spørgsmål stillet i forum, dog ikke mange meninger herom. Anyway, jeg har nu selv prøvet at surfe lidt rund, og har ikke rigtig kunnet finde noget der understøtter vores generelle opfattelse. Et er sikkert mere end 50 mg/l fri SO2 vil begrænse industri gærens funktion. Så vi skal holde os lang fra denne grænse ! ( = 2,2 g pulver / 25 l) ICV´s R&D department som har haft dette tema oppe i starten af 90’erne konkludere følgende:

In relation to market requirements and in relation to international competition, it's clear that only fully ripened and perfectly healthy grapes can result in a well-positioned product using this technique. (uden svovl i starten)

Altså lidt af min holdning, fuldt modne og rene druer kan resultere i god vin. Så skal det jo lige nævnes at dette så ikke nødvendigvis er den eneste løsning.

Dr. Bruce Zoecklein anbefaler lidt svovl i starten af gæringen, men af en helt anden grund end bakterier og fremmed gær. Grunden er ILT !

Vi kender alle det med at et overskåret æble bliver brunt, det er enzymer som laver disse brune produkter. Men problemet er at processen kræver meget ilt. Således stjæles der altså ilt fra gæren, og gæren vil hurtigere gå over i den såkaldte anaerobe (latin for ikke luftkrævende) tilstand. Faktisk kan enzymerne bruge ilten på blot et par timer, og så kan gæren ikke formere sig ordentligt !!! Er gæren først gået over i den anaerobe tilstand, ja så er der kun 4-5 gær generationer tilbage og gæringen kan gå i stå inden alt sukkeret er spist op. Dette problem kan minimeres hvis man har sørget for god iltning i de første dage. MEN får du gjort dette ? ( jeg prøver ..meeen …) Det skal også lige nævnes at for meget svovl er en katastrofe. For store koncentrationer kan forstyrre smagsudviklingen af vinen. Ikke alle aldehyder tåler SO2 lige godt, og aldehydet C2 (æble, nødder, sherry) vil blive kraftigt overrepræsenteret i vinen (proportionalt med overdoseringen)

I visse ”gær-datablade” kan man være heldig at få oplyst gærens produktion af ”acetaldehyde” (C2) og den skal være så lille som mulig ! (med mindre man laver sherry..) C1 og C3 vil også bidrage for meget, og de tilfører vinen en skarp og krads smag. C4 til C9 aldehyderne bliver ikke påvirket særlig meget. (de smages bl.a. som de andre frugt aromaer) Så pre svovling er altså medvirkende til meget, blandt andet uharmonisk smagsudvikling  … og mest måske almindelig forvirring ? … men jeg overvejer dog måske at svovle, nå nej   [:)]   tilsætte svovl fremover, men kun med den halve dosering eller mindre. I øvrigt anbefales det at opløse svovlen i varmt vand inden tilsætning. Det skal lige nævnes at svovlingen skal ske med det samme !! Svovlen kan kun blokere for enzymernes oxidations kæder i starten. Er kæden først dannet / startet, så hjælper SO2 ikke !!! Så svovlen skal helst tilsætte mosten, inden den er lavet…. Lyder ikke nemt.

Men gær æder ikke svovl tværtimod producere de svovl ! (som der var en der mente..)

Gær har dog en mekanisme der kan neutralisere SO2. En god ”low” SO2 gær producere typisk < 10 mg/l SO2 (fri ?) men andre opgives til ”medium” og så må man gætte sig til hvad dette er… men et gæt kunne være 20 mg/l. Da jeg ved at Lallemands gær stammer producere fra 1 mg/l helt op til 40 mg/l. Malo kulturen starter ofte trægt op - eller slet ikke - allerede ved 18 mg/l. (meget pH afhængig) Så med en ”medium” SO2 gær er vi allerede i problemer …  Eneste redning er en høj pH  MEN så vil Lactobacillus og Pediococcus jo ekstremt gerne være med i legen. De er der fra starten og forsvinder ikke under gæringen !

Ovenstående fakta er lidt blandet info for både rød og hvid, men det som kan understøtte Allans ”gær æder svovl” er nok mere det faktum at svovl binder sig til mange forskellige stoffer. Farvestofferne er en af disse, og selvom vi prøve at trække så meget farve ud af druerne som muligt, ja så er der en hel del tilbage efter presningen. Derved bliver den efterfølgende most jo reduceret for svovl, om det så er fri eller bundet svovl det ved jeg ikke.

 

1 August:  På vinavlerforum var der et spørgsmål ang. hvepse. Nogle steder er der mange, andre steder ikke så mange. Her på Midt sjælland er der umiddelbart ikke så mange hvepse.Dog har jeg fundet 3 hvepse boer de sidste 4-5 dage og de er desværre allerede i fuld gang. Faktisk har de været det i en uges tid. Mine ES 9-7-48 bliver spist lige så hurtigt som de bliver blå.

         

Venstre billede viser tydeligt en drue der er gnavet for et par dage siden (tørret) samt en der er helt spist !! Det andet et frisk spist hvepse måltid !!

ES 9-7-48 her den 1 August ....

Hvordan pokker de små bæster finder de sukkerholdige druer, ved jeg ikke men Oe var 82 !!! Må vist lige op og måle en drue mere, men den jeg spiste på vejen ned fra vingården smagte faktisk rigtig godt. En måling her til morgen ( 1 aug.) viser desværre kun halvmodne druer, resten er spist !!! De halvmodne druer viser dog 70 Oe, så 82 i de modne (spiste) druer var god nok.

Det er tidligt, vi skriver altså kun 27 Juli… så hvis ikke jeg finder en løsning på hvepse, ja så kommer jeg nok til at opgive denne sort. Den er simpelthen for tidlig.

Høst data fra Drivhuset !

Så er der lidt sjove data fra drivhuset. Ikke fordi det har nogen speciel værdi, men man kan da sammenligne sorterne indbyrdes. Selvfølgelig har jeg taget de bedste bær, og det er jo ikke særlig objektivt. Meningen er dog også kun at se mulighederne for hvor tidlige sorterne er.

Eszter ca 15 cm lang klase.

 

Sort:

Farve:

Sukker [Oe]

Kærner

Kommentar:

 

 

 

 

 

Eszter

Fuld

50

Grøngul

Gået lidt istå, kan dog spise med fornøjelse

Sl 201-1

Fuld

75

Grøngul

Sød, spiseklar, ingen syre.Skind afgiver farve !

Sl 201-2

95 %

66

Brun

Sød, spiseklar, ingen syre.

Perlette

Grøn

69

Kærneløs

Sød, spiseklar, lav syre.

Cortis

70 %

74

Grøn

SUR, ikke klar. Garvesyren i skindet fornemmes tydeligt

 

20 cm lang klase af Perlette

Cortis imponere med meget høj sukker så tidligt i modningsfasen, da den ikke er i nærheden af spiseklare tilstand. Eszter er tilsyneladende gået lidt i stå, måske fordi denne vin bærer omkring 5 kg druer. Her skal der jo oparbejdes en betydelig mængde sukker, og vi har jo ikke haft så meget sol de sidste 3 uger. Sl 201-1 vinder helt klart i dag, selvom jeg har skrevet fuldfarvet klase, så er bærrene ikke dybt blå endnu. Alligevel er druerne spiseklar, og de skal nu blot begynde at tilføre aroma til saften. Det er lidt ærgeligt at jeg ikke har denne drue i vingården i bærende tilstand. Den er meget interessant. SL 201-2 er godt med, men denne sort er ikke så resistent som -1 og -3, så der skal arbejdes mere med sprøjtning osv.

13 Juli:     Så er vejr data opdateret. Min Vejr server har været lidt ustabil, og jeg har nu forsøgt med en ny maskine. Håber den kører lidt længere en de 12-14 timer som den gamle kunne klarer. FDV er jo begyndt at interessere sig lidt for vejret contra høstdata. Det var da vist også på tide, for det nytter jo ikke rigtig noget med alle de der data hvis ikke man har noget at holde det op imod.

Eszter tager stadig mere farve i drivhuset. De bedste klaser er nu helt blå, dog stadig ikke gennemfarvet. Sukkeret har ikke udviklet sig og det ligger stadig på ca. 45 Oe. Her har min SL 201-1 godt nok taget kampen op, selvom klaserne ikke er fuldfarvet, så er sukkeret omkring 60 Oe og syret er behagelig lav. Cortis (stadig i drivhuset) er kun lige begyndt med at tage farve.

13 Juni   Sukker indhold stadig "kun" 45 Oe !!!

        

21 Juni                                25 Juni                                      29 Juni                                            13 Juli

 

29 Juni:     Så er halvdelen af kimplanterne plantet om, det bliver godt nok til nogle stykker i år. Nu håber jeg bare jeg kan holde snudebillerne væk fra potterne !!! De ødelage jo 99 % af alle mine planter sidste år.

 

21 Juni:     Så er der godt nok tidlig variasion i drivhuset !  Ganske vist var min SL 201-1 sidste år i gang d. 5 Juli, men at se ”blå” druer her inden min sommerferie er begyndt ---  det er tidligt ---

29 Juni   Sukker indhold er nu > 45 Oe !!!

     

21 Juni                                25 Juni                                      29 Juni  

Jeg må ha bygget et rigtig godt drivhus (selvbyg med hvad jeg kunne få fat i), og sammen med et tidligt forår ja så bliver der sikket tidlige druer i år !  Herligt !!!

Eller er det pt. bare fast arbejde at omprikle mine anden omgang kimplanter. Desværre er det ikke mine egne frø, da jeg jo mistede næsten alle mine frø sidste år pga. mus !!!  Jeg har fået 5 partier frø fra USA, og det er jo ikke de mest populære vindruer her i DK.

Men – anyway -  det giver jo alt sammen lidt erfaring. Det ene parti frø er Pinard x OP som faktisk kunne give nogle dejlig store spisedruer. Skulle de blive til noget, ja så er det jo altid sjovt at have noget ingen andre har. De er jo desværre ikke fremavlet med henblik på ”kolde somre” så om de overhovedet går i DK ja det kan kun tiden vise…. (hvis ikke snudebillelarverne æder alle planterne ….)

 

17 Maj:     UPS, så er der gang i skjoldlusene i drivhuset.

Jeg har de sidste 3-4 år  haft skjoldlus i nogle enkelte planter i drivhuset. Normalt kradser jeg dem af om vinteren med en negl. Men i år har flere af den overlevet den milde vinter. Så lige nu slipper de hver især en ca. 200 nymfer ud af skjoldet !!!

Læg mærke til hvordan skjoldet er vippet op af de mange klækkede æg.

(tryk på Billedet for bedre opløsning)

Så har du set skjoldlus i dit drivhus så er det frem med spritten, og tørre dem af med en fugtig køkkenrulle. Ellers får du godt nok problemer fremover.

De næste par dage kan der sprøjtes med en brun sæbe opløsning: 2 store spiseskefulde brun sæbe i ca. 0,5 liter varmt vand. Herefter tilsættes ca. 1,5 dl husholdningssprit og 1 liter vand.

Nymferne vil nu blive druknet i sæben. Gentag behandlingen i løbet af en til 2 uger og helst en gang mere !

Hvis du har myrer i din vinplante, så er der 100% sikkert også skjoldlus, da de udskille sukkerstoffer fra plantesaften som de suger. Altså myrer = se godt efter !

I øvrigt:

Skjoldlus smitter kun andre vinplanter hvis der er fysisk kontakt. Nymferne kravler ikke ned af stammen, hen over jorden til næste plante. (hvis det er en trøst …)

 

Her er værktøjet til at flytte dine vinplanter !!!

8 Maj:     Uha, da jeg jo har temmelig mange sorter, så kan jeg ikke lige checke udspring for dem alle. Men nu den 8 Maj ser de fleste ud til at være med. Kun Birstahler Muskat, Sirius, Bianca og Verdelet er på trapperne men stadig ikke BBCH 09. Men med meget store knopper.

Generelt set, er der desværre mange ”døde” planter. Stort set alle Vinifera har overlevet vinteren meget dårligt. På nær Rondo, Sirius og Osella så klare alle hybriderne vinteren super fint. (Rondo uden problemer for en god høst) Sirius og Osella må anses for at have et meget reduceret udbytte. De ansete ”døde” planter er mærket med 0. Her er der ikke andet at gøre, end vente på sovende øjne. Mange af planterne er fuldt udvoksede planter, med 5-7 meters tilvækst !!! (totalt)

Grunden til denne dårlige overvintring er ikke vinterens kulde, men nok snare den smule Vinskimmel der kom på et meget uheldigt tidspunkt sidste sensommer.

Konklusioner herfra må være, nybegynderen skal starte med Hybrider. Her er der bare ingen problemer.

Se hele knop udsprings listen her

2 Maj:  Vinsten i en 5000 L tank !!! Lånt med tilladelse af Clyde Gill fra www.PeacefulBend.com

    

2 Maj:   Hmm tja ja, det kan jo gå galt for enhver. Prøv at se næste billede:

Nu tænker du sikkert, sikken en fin sø der over i USA. Men nej det er ikke en sø, det er en vingård !! Efter 3dage ser vinmarken således ud:

Post Town Winery, Minnesota har dog kun mistet et par planter efter denne one-in-a-100-year oversvømmelse. Se flere billeder her: http://www.posttownwinery.com/Flood.htm Billederne er lånt med tilladelse af Steven Patton.

27 April:    Ja så har vi haft 6-7 dag i rap med positive varme graddage. Dette er helt sikkert tegn til vinplanterne om at nu skal de til at vågen op ! Jeg kan se på mine lidt sløve Madelaine Angevine (Vinifera) at de også svulmer op. Altså er det tid til dårlig nattesøvn.

De næste 5 nætter er der dog ingen grund til at sove skidt. Skulle frosten dukke op igen, så har jeg fundet følgende forårsfrost-skema. Her kan man se hvor meget frost de forskellige knopper kan tåle.  

 

20 April:  Var til ERFA møde i går, selvfølgelig kom der vin på bordet …..

WOW der var godt nok en speciel vin, som skilte sig ud. Så derfor:

Et stort tillykke til Bjarne Ingstrup !!!

Han kan bare lave vin af ”umulige” druer. Ja nu ligger landet jo vist mere sådan, at det er os - Dumme Dänen – der har indført vores aversion imod alt for fremmedartede druer. Her har Bjarne altså åbnet mine øjne.

Selvfølgelig har jeg altid respekteret amerikanske smagsløg, og har altid været fortaler for vin oplevelser frem for den samme type vin igen og igen.

Bjarne serverede en rosa vin for os, den var krystal klar og med frisk rosa farve. Der var en spændende duft og vinens smag matchede fint duften. En god rygrad og struktur efterfulgt af lidt jordbær i eftersmagen. Vinøs vin, som jeg bestemt ville købe ”igen” !!!

OK jeg har selvfølgelig igennem lang tid haft lyst til at smage ”amerikansk” vin, altså dem de roser så højt. Det er jo ikke nok at læse sig til smags indtryk. Men nu tror jeg altså at jeg har smagt en god ”amerikansk” vin, godt nok lavet i Ølstykke !

Igen tillykke til druen og Bjarne !!!

Nå ja, var der nogen der ville vide hvilken drue jeg taler om ? Det er såmænd Kentville Red 87-3.

Synd den ikke kan komme på listen over godkendte vinsorter. For Bjarnes vin burde bestemt indgå i enhver god vin samling.

 

15 April:  Jeg har siden Februar kæmpet med at åbne døre og vinduer om dagen for at holde det koldt nok. Man må jo nok mene at det ikke er lykkedes da mine ”knopper” ser sådan ud:



Mine ES 9-7-48 knopper i vingården:



presse godt på for at komme ud. Heldigvis er der tilsyneladende ikke skader at se her:



Dog måtte netop denne knop ofres til ære for fotografen … Sjovt nok ser det ud til at knoppen har et lille isoleringslag yderst på knoppen, som sikkert beskytter lidt imod nattefrost.


18 Marts:   Ja foråret er ved at være på vej, her er billeder fra Februar ! men men men hvordan er det nu lige med frosten …. Bliver den væk ?

Saft i Vingården !!!

  

Dette billeder er ganske vist fra drivhuset, men flere knopper udendørs har samme størrelse !

       

    

Et er sikkert, der er store opsvulmede knopper i vingården, så en frostnat med -6,1 C vil ødelægge 10 % af knopperne !!

 

Satelit foto af farmen:

31 Januar:   Ja så er der gang i de første beskæringer. Der skal samles lidt stiklings klip, da vi jo stadig har rimelig lunt vejr, og vinen er ikke gået inde i total dvale.

Der er lidt spredt med gode erfaringer i år, da jeg havde lidt udbrud af Vinskimmel i sommers løb. Derfor har alle mine Vinifera sorterne ikke samlet tilstrækkelig næring til vinteren. Selv 10 mm tykke skud er sorte og uden liv. Det er lidt af en skuffelse, da jeg stadig venter mig noget vin fra flere af disse.

Vinifera kræver altså lidt ekstra pleje, da andre sorter se ud til at ha’ modnet fint. Det er jo blandt andet en herlig ting at beskære de rigtige vinterfaste sorter. Her er der bare ingen tvivl, de af-modner ud til den mindste knop. Her kan man klippe et 2-3 mm skud og det er stadig mørke grønt !!!

Mine 3 egne sorter i serien SL 201, se ud til at overvintre fint. Fik lavet 150 ml vin af mine SL 201-1 og –2. Lækker intens rød farve, god tannin og intens smag. Med en duft af ROSEN BLADE !!!!!!!!!!  og en smag af samme. Meget anderledes ….. kunne blive en sjov aperitif vin. Nå med det er helt sikkert den underlige –2 der giver denne rosen smag. Det som slog mig mest var den intense tannin, kraftig og uden ubehag. Normalt syntes jeg at  - dansk vin – har noget ubehag ved for kraftig tannin, men det er ikke tilfældet her. (sikket mangel på grønne tanniner...) Meget positivt skulle jeg mene. Ellers er der nu 50-60 planter af –1 –2 og –3 til vingården !  Det bliver spændende.

Måtte lige smage vinen igen, her er hvad jeg noterede:

  • Fede klare lår, virker tyk i glasset.
  • Blomsterduft - måske ala Saint-Emilion – kan jo være gæren der giver dette. Medium kraftig duft – indbydende.
  • Tør smag – god tannin – stofrig – fylde – lang behagelig eftersmag. Måske lige ung nok, men kan drikkes uden problemer.

Det eneste men er den for mig ukendte smag. Lidt kanel – rosenblade - pebermynte ??? --- Hmm kan ikke lige finde synonymet, men det bliver sjovt at vinificere sorterne hver for sig. (om et par år) I øvrigt utroligt at  man kan lave 150 ml vin !!

Den varme Januar 2008 ender nok på en 6. plads siden 1874, hvor målingerne begyndte. Snit temperaturen bliver lidt over 4 °C. Dette er heller ikke godt for Rondo og andre der let vågner op. Vi har dog i perioden haft let nattefrost, så mon ikke de bliver i dvalen ?

 

 

Hop direkte til Nyheds oversigten:

  Temperaturen målt på farmen idag

 
Vejret de næste par dage
 
  
Gårs-dagens regnmængder over Danmark.
 
Just testing DMI
 
Gagarin 16 Juni 2005
 

Knopbrydning på Himrod i drivhus 4 april

 

Eszter i drivhus 4 April

Så er klorofylen på vej ud af bladene.

Rondo giver altid flotte farver.

Nej der er ikke noget galt med kameraet !

 

 

 

Nyheder, historier, gamle artikler osv.  FDV teksten er et direkte hop til vinavl.dk

 

Direkte adgang til sidste nyt:

 FDV

Dagbog forside stuff   Sommer og efterår 2007

Tryk her

Dagbog forside stuff forår 2007

Tryk her

Dagbog forside stuff efterår 2006

Tryk her

Global opvarmning kan gøre dansk vin populært

 

Dagbog forside stuff sommer 2006

Tryk her

Dagbog forside stuff forår 2006

Tryk her

Dagbog forside stuff vinteren 2005 - 2006

Tryk her

Dagbog forside stuff efterår 2005

Tryk her

Dagbog forside stuff sommer 2005

Tryk her

Dagbog forside stuff forår 2005

Tryk her

Dagbog forside stuff vinter 2004

Tryk her

Dagbog efterår 2004

30-01-2005

Meldug varsling 2004

30-01-2005

Dagbog for Sommer / efterår  2004

08-12-2004

Vintersøvn for Amurensis

08-12-2004

Californien bliver for varm til Vindyrkning !

20-08-2004

Dagbog for foråret 2004

04-08-2004

Pierce Disease, føj for pokker

 04-08-2004

Blomsterknopper (mange Mbyte! )

 03-06-2004

Knop brydning for forskellige sorter

04-05-2004

Sortsliste for Truntehus Vingård

29-04-2004

Rondo vinterskade

10-02-2004

Sorts beskyttelse Tyskland  (ver 2)

19-01-2004

Prop apparat   (8 dec.)

Artikkel

Lidt om Gm8221-3   (16 nov.)

Gm8221-3 

Sjov historie om Michurinetz  (16 nov.)

Michurinetz

Sjov note fra Tyskland  (14 nov.)

Sukker rekord

Data og billeder fra vingården

4 September

Data og billeder fra vingården

27 August

Data og billeder fra vingården

20 August

 Tryk KUN her hvis du ikke ser oversigten til venstre